Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Goldschmidt: Ved Kunstakademiets 150 Aars Jubilæum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Kunstakademiets 150 Aars Jubilæum
563
heden og den stærkt udviklede Sans for det overfladiske maatte
nødvendigvis til sidst tvinge Eleven ind i en bestemt tillært, ikke
tilkæmpet Maade, ved hvilken han kunde faa Stoffer, Form og
Farve til at illudere. Visse vedtagne Tag og bestemt foreskrevne
Farveblandinger gjorde, at Elevernes Arbejder kom til at ligne
hverandre som Pølserne i Røgeriets Skorsten. Andre Forskelle i
Opfattelsen end Afvigelserne i Tegnefejlene sporedes ikke. Man
mærkede ikke noget dybere Drag af Livet i Undervisningen, ingen
forsøgte at lade Lys, Luft, Dybde, Varme, Tyngde og Kraft brydes,
splittes og vinde fast Form i en Opfattelse, som senere kunde
modnes til at give sig Udslag i Kunst. Mange af de unge havde
forlængst mistet Troen paa, at denne Undervisning nogen Sinde
skulde kunne hjælpe dem til at finde deres rette Felt som
Kunstner; men Hensynet til Forældre og Autoritetstroen tvang dem til
at blive paa denne Akademiets banede Vej.
Indtil det pludselig gik op for den unge, at i disse hengemte
Haller havde Kunsten ikke mere hjemme. Uden for Charlottenborgs
røde Mure levede jo Livet rigt og mangfoldigt, ganske
anderledes rigt og umiddelbart end i de gamle Afstøbninger, og der
hvor Livet lever, bygger Kunsten sin Rede. Dristigt var den
smuttet ud af sine statsansatte Talsmænds Hænder og havde
funden Ly hos gode, dygtige Mestre, der elskede og dyrkede den og
forstod den i deres Væsens dybeste Grund.
Paa Kunstnernes Studieskole samledes efterhaanden en Skare
af unge, der søgte at drage saa meget Udbytte af de ældre
Læreres Vejledning som muligt, men i øvrigt følte, at Kunst er noget
saa nær knyttet til et Menneskes Personlighed, at al Undervisning
i Kunsten egentlig maa betragtes som ganske elementær over for
dette ene: at finde et selvstændigt kunstnerisk Udtryk, at opelske
den Form, i hvilken Naturen opfattes i et Menneskes Sind og i
dette omskabes til Kunst. Lærerne paa Kunstnernes Studieskole
vidste dette, og de ledede Undervisningen derefter.
Kunstnernes Studieskole er delt i to Afdelinger, den ene
lededes indtil for kort Tid siden af Krøyer og Tuxen, medens
Zahrtmann enevældig regerede den anden. Krøyer og Tuxen lærte
Eleven Dygtighed i Beherskelsen af det formelle og tvang ham til
stadigt Ærbødighedsforhold over for Naturen, den levende Model.
Ogsaa Zahrtmann lærte dette Ydmyghedsforhold overfor Naturen;
hans Bestræbelser gik ikke saa meget ud paa at udvikle den
formelle Duelighed, som han forudsatte allerede var til Stede gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>