Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Goldschmidt: Ved Kunstakademiets 150 Aars Jubilæum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
Ved Kunstakademiets 150 Aars Jubilæum 564
Forstudier, men han søgte, ved stadigt at ægge Eleven til
Fordybelse i Tingenes Væsen, at hjælpe ham til at finde den Side af
det levende Liv, som han kunde gengive rigest og selvstændigst.
Zahrtmanns Skole blev det Forum, hvor Eleven kunde
eksperimentere, tvivle og finde sig selv. Hos en var det maleriske, hos
en anden Formgivningen Hovedsagen, en skaffede sig bedst Udtryk
gennem Kolorit, medens en anden bedre opnaaede Virkning
gennem Valører og Tegning. Zahrtmanns idelige Stræben gik ud paa
at stille Eleven i selvstændigt Forhold til Naturen, at hjælpe ham
saa langt frem, at han kunde være ene med den. Videre naar
ingen Vejledning udefra.
Selv om en og anden af Akademiets Lærere kom til
Akademiet med den ærligsle Vilje til at drive Undervisningen efter de
samme, gode Principper som de frie Skoler, lykkedes dette dog ikke
for ham. De Mængder af ligegyldige og uformaaende Elever, som
hver Optagelse bragte, skulde nok betage en Lærer Lysten til at
søge at studere hver enkelt Individualitet. Dertil kom, at
Skolernes Reglementer naturnødvendigt maatte lægge et uheldigt Baand
paa Lærerens Frihed i Behandlingen af hver enkelt Elev; visse
foreskrevne Øvelser skulde gøres, om ikke af andre Grunde saa dog
for Avancementets Skyld. Indbyrdes Uenighed mellem Lærerne
om en Elevs Kvalifikationer, den umaadelige Forskel, der kunde
være mellem en Professors og hans Assistents Synsmaade ved
Vejledningen, alt dette gjorde ikke Forholdene bedre. Efter
Jerndorffs Ansættelse ved Akademiet (1901) indførtes enkelte nye
Bestemmelser, idet Skoleraadet ved Antagelse og Bedømmelse af
Avancementstegninger noget mere begyndte at lægge Vægt paa
Elevernes Hjemmearbejder, uden at dette i synderlig Grad fik
Indflydelse paa Undervisningen. Han gjorde det en Del vanskeligere
at komme ind paa Akademiet, hvilket dog ikke kunde forhindre,
at Skolerne blev overfyldte af mange, som man kunde forudse
aldrig vilde komme til at præstere noget af Værdi i Kunst.
Det er en af de første Betingelser for en Lærers Virksomhed,
at han forstaar at vække sine Elevers Tillid og Interesse. De
Lærere, Akademiet ansatte ved sine Skoler, magtede ikke denne
Opgave. Da Professor Vermehren tog sin Afsked, forsvandt den sidste
af dem, der forstod at begejstre. Kunde han end ikke hjælpe
Eleven til egentlig dybere Erkendelse, kunde han dog bibringe ham
noget af den inderlige Kærlighed og Ærbødighed for Kimsten, som
han selv havde faaet i Arv fra de Eckersberg’ske Dage. Jerndorff,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
