Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Goldschmidt: Ved Kunstakademiets 150 Aars Jubilæum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Kunstakademiets 150 Aars Jubilæum
567
Akademiet vil over for disse Betragtninger gøre gældende, at
største Delen af de Kunstnere, der besøger Studieskolerne, har faaet
deres første Undervisning i Akademiets Skoler, og at man derfor
maa tilskrive disse en væsentlig Andel i Kunstnernes Betydning.
Er dette rigtigt, saa kunde jo Teknisk Skole med fuld Føje
fremsætte samme Paastand. Men TekniskSkole og Akademiets
underste Klasser virker paa et saa elementært Stadium, og deres
Undervisning er saa rent haandværksmæssig, at der slet ikke her endnu
kan være Tale om nogen egentlig kunstnerisk Hjælp. Og
besynderligt er det, at dér, hvor denne skulde til at begynde, ser man de
unge Kunstnere søge bort fra Statens Kunstskole, for at gaa i
Lære andetsteds.
Ære være Teknik, Haandelag og Dygtighed i perspektiviske
Discipliner — de bliver dog aldrig til skønne Kunster.
Akademiets Forberedelsesklasse og delvis Gibsklassen kunde uden Skade
inddrages i det tekniske Institut. Og Modelklassen kunde nøjes med
noget ringere Prætentioner eller helt forsvinde.
Hvad der ovenfor er sagt om Akademiets Skoler, gælder jo
udelukkende dets Undervisning for Malere, de i Malerkunsten
ansatte Professorer og deres Kvalifikationer. Foruden Malerskolerne
omfatter Akademiet tillige Arkitektur-, Billedhugger- og
Dekora-tionsskoler. Medens Tilstanden paa Billedhuggerskolen, der virker
under ret beskedne Forhold, tilsyneladende er god, kan dette ikke
siges om Arkitektur- og Dekorationsskolen. Jeg tør her ikke
indlade mig paa nogen detailleret Kritik, men skal blot henvise til
den, der findes i faglige Artikler.
I „Architekten" for 2. Oktober 1903 har Arkitekt Martin Borch
gjort skarpt Rede for de Anker, der kan rettes mod Akademiets
Arkitekturskole. Paa de unges Vegne har i samme Blad for 23.
Januar 1904 en ung, dygtig Arkitekt sluttet sig til Borch. Der
findes herhjemme ikke nogen fri Skole for Arkitektur, saa
Arkitekterne er ikke saa heldigt stillede over for Akademiet som Malerne.
Der blev i Fjor gjort et Forsøg paa at danne en saadan fri Skole
for Arkitekter under P. V. Jensen-Klints Ledelse; Planen strandede
udelukkende paa, at der ikke kunde skaffes Penge til det fornødne
Undervisningsmateriale. Akademiet har jo gennem en Aarrække
erhvervet sig en ypperlig Samling af Opmaalinger og Værker over
ældre Arkitektur, som benyttes ved Undervisningen. Der skete
Henvendelse til Ministeren om en Understøttelse til den frie Skole,
men uden Resultat. Der holdtes Møder, hvor Sagen drøftedes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
