Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Goldschmidt: Ved Kunstakademiets 150 Aars Jubilæum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568
Ved Kunstakademiets 150 Aars Jubilæum 568
og Akademiets Svar paa de unges Henvendelse blev nogle
uvæsentlige Ændringer, som kun vil tjene til at forhale den
endelige Revision.
Om Akademiets Dekorationsskole kan man læse i
Møller-Jensens Artikler i Architekten for 19. December 1903 og i
Samfundet for 14. August 1900. Forholdene nærmer sig her til det
rent parodiske. Elevernes Antal plejer sjældent at overstige
Lærernes, Skolen er uden al Betydning for dansk Dekorationskunst.
Derimod gør en Indflydelse fra den af Møller-Jensen ledede frie
Dekorationsskole sig allerede gældende i moderne, dansk Dekoration.
Jeg véd, at det er hals- og haabløs Gerning at forlange, at
det nuværende Systems Bærere skal vige Pladsen for andre, bedre
kvalificerede. Kongelige danske Autoriteter har aldrig haft for Vane
at forlade gode Embeder førend Død, Alderdom eller betryggende
Pensioner løste op for dem. Men det synes mig, at hverken Staten
eller Kunstnersamfundet kan være tjent med Forholdenes nuværende
Ordning. Heldigt er det derfor, at der selv inden for Akademiets
nugældende Reglementer findes Bestemmelser, som, hvis de førtes
ud i Praksis i større Maalestok, allerede kunde hidføre nogen
Forandring til det bedre. Jeg sigter til en lille, fortræffelig Resolution
af 4. Maj 1888 om Privatateliers for Kunstnere, der „under
Forudsætning af de fornødne Pengemidlers Tilvejebringelse" netop
giver unge Kunstnere Ret til, under Charlottenborgs Tag, at samle
sig om en af dem selv valgt Lærer.
Naturligvis kan de fornødne Pengemidler ikke tilvejebringes,
til Trods for, at betydelige Summer paa Akademiets Budget til stor
Gavn for Kunsten kunde bortskæres til et saadant Formaal. Ingen
er saa sangvinsk at tro, at nogen Ændring i denne Retning skulde
komme indefra, paa Akademiets eget Initiativ. Men sker der ikke
snart Forandringer af den Art, at dansk Kunst deri kan se en
Betryggelse for Fremtiden, saa maa en forstandig Vilje gribe] ind
udefra. Reformerne i 1887 skyldtes udelukkende Ministerens Indgriben
i Akademiets indre Forhold. En saadan Indgriben er fuldt
forsvarlig, naar Reformerne dikteres af Kunstens Interesser, og naar
de, som dengang, støttes af betydelige Kunstnere baade inden og
uden for Akademiet.
Ligesom Præstekaldene til enhver Tid har været en virksom
Fare for Religionen, er de solide Professorater farlige for Kunsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>