Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Fra München til Bayreuth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582
Fra München til Bayreuth
med Spørgsmaalet: „Vil der findes en saadan Fyrste?" Et Aars
Tid efter gav disse Ord Genlyd hos en 19aarig Prins, der følte
dem som et Krav til ham selv; Aaret efter var han Kong Ludvig
den anden og straks sendte han sin Hofraad Pfistermeister ud for
at finde Wagner, som da stod i Begreb med at begrave sig i en
lille Bjergby — paa Flugt for sine Kreditorer. Disse blev nu
betalt af den kongelige Privatkasse, Wagner fik sin Villa i
Brienner-gaden i München (ved Siden af den bekendte Schackske Villa) den
unge Konge sad ved hans Fødder som hans begejstrede Discipel,
Hans v. Bülow blev ansat, foreløbig som Kongens „Vorspieler",
for at tvinge nyt Liv i de under Mendelsohnianeren Lachner
sørgelig forsumpede Musikforhold, en ny Musikskole skulde afløse det
gamle Konservatorium, og fremfor alt skulde Festspilhuset bygges.
Gottfried Semper — Vennen fra Revolutionsaarene — kom over
fra Zürich for at mønstre Lokaliteterne og udkastede en storartet
Plan: en Pragtgade, hvor der da var et usselt Kvarter, en Bro
over Isar og paa den hinsidige Højde Teatret. Glimrende Udsigter
— men man havde gjort Regning uden Münchenerne. I
Musiker-og Kunstnerkredse gærede Misundelsen mod deres Kollega, hvem
det gik for godt, mod denne uforskammede Vigtigper, der maatte
have et Teater for sig selv; Hoffolkene med Pfistermeister i Spidsen
blev galdesyge ved at se en Kunstner som Kongens højre Haand
— og det en Haand, som det trods alle diplomatiske Forsøg ikke
var muligt at faa saa meget som en Finger af hverken til det ene
eller det. andet Klikeformaal; — Münchenerborgeren endelig blev
hed i Hovedet ved Rygterne om alt hvad Wagners Planer vilde
koste Kommunen og fik patriotiske Anfægtelser overfor disse indkaldte
nordtyske Kunstnere, af hvem den ene endog var en preussisk
Adelsmand med en absolut ugemytlig Skarphed i sine Ytringer om mangt
og meget i den herlige Isarstad.
Saa begyndte da det lange systematisk drevne Ophidselsesværk,
der ikke skyede nogen Art Usandhed og Perfidi og arbeidede med
en til det utrolige grænsende Smaalighed. Her blot et Eksempel.
Wagners Gæld, der beløb sig til 40,000 Gylden, overtog Kongen,
saaledes at han blev Wagners eneste Kreditor. Det var et Laan,
som siden, da Wagner just ved denne højhjertede Hjælp blev sat
i Stand til selv at skaffe sig Indtægter af sine Værker, blev
tilbagebetalt til sidste Kreuzer. Efter Kongens Mening skulde Sagen
behandles med største Diskretion. Men Sekretariatet opfattede Sagen
anderledes. Det lod Summen betale i Sølv, og en aaben Vogn be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
