Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Fra München til Bayreuth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
Fra München til Bayreuth
Richard" var de sidste Ord, man hørle fra denne ægte
Kunstnersjæl. Trøst behøvede Wagner virkelig; — kun den, hvem det er
blevet klart, i hvilken Grad Værkets sceniske Liv var denne
fuldkomne Dramatiker alt, vil kunne forstaa, hvor frygteligt dette Slag
ramte ham. Aldrig har man set en saadan Samvirken mellem den
skabende og den »døvende Kunstner. Ved Tannhåuserforestillingen
havde Schnorr virkeliggjort, hvad Niemann havde erklæret umuligt.
Wagner stod ved Prøven ved Siden af ham — „følgende Musikken
og de sceniske Begivenheder Takt for Takt fra det Øjeblik af, da
Hyrden begyndte at synge, til Pilegrimskoret var draget forbi,
hviskede Wagner til ham hvad der gik for sig i Tannhåusers
Følelsesliv". Og paa samme Maade under hele Prøven. Som Svar paa
disse Vejledninger fulgte et lige saa let og flygtigt Blik, der i sin
begejstrede Inderlighed gav Mesteren Indblik i hans eget Værk,
„som det maaske aldrig er blevet givet nogen anden Kunstner".
Alt dette var nu for bestandig tabt; han havde „mistet en
Granitblok, der maatte erstattes med en Mængde Teglsten."
Imidlertid vedblev Agitationen og voksede mægtig under
Wagners Besøg hos Kongen paa Hohenschwangau (midt i November).
Den 6. December hørte Wagner af en Adjutant, at Kongen
ønskede at han skulde forlade München; men da han Dagen i
Forvejen havde faaet et Brev fra Kongen, der sluttede med Oi’dene:
„Aldrig forlader jeg den eneste — denne Tanke rummer Himlen",
saa lo han blot deraf. Men den næste Dag underrettede en
Skrivelse fra Kongen selv ham om, at han skulde bort, og
umiddelbart derefter bragte Bladene Meddelelsen om, at Wagner paa
allerhøjeste Befaling var bleven udvist af Bayern, en Meddelelse, der
sikkert i det hele modtoges med stor Tilfredsstillelse, — om end nogle
nok tænkte som Bondemanden, der i en Jernbanekupé, hvor en
Præst forargedes ved at se Kongen følge en protestantisk Musikant
til Stationen, ganske tørt svarede: „Ich seh’ den König lieber bei
Musikanta als bei Pfaffa".
Den unge uerfarne Regent havde ikke haft Styrke nok til at
modstaa Stormen af besværgende Onkler, besvimede Mødre,
porte-feuille-nedlæggende Ministre og en — foregiven — truende
Revolution. Han troede, at hans tunge Regentpligt krævede af ham, at
han, for at skaffe Fred i Landet, en Tid fjernede Wagner fra sig.
„Det er jo ikke for bestandig", hed det i Brevet.
At blive jaget ud af sit gode Hus eller rettere Palads uden
Varsel, Midtvinters — for blot at tage den haandgribeligste Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
