Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. V.: C. E.’s nyeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. E.’» Nyeste
591
den er saaledes beliggende, at .mangen Nats Stilhed afbrydes af Bøllebrøl
og Skøgehvin". Til dette Hjem tyer han videre hen, fra Skoven. »Hvor
saa i Verden jeg er henne, er Lampen altid tændt hjemme i min Stue,
ellers kunde jeg ikke faa det lyst, hvor jeg var". Og her vier han sig
nu, efter at have vendt den offentlige Elendighed Ryggen, til sin
flyvefærdige unge Datters „éducation sentimentale".
Det er da den ny Rolle: Faderen, le pére noble, der har nydt sit
Liv og nu liberalt vil lede den næste Slægt frem til Livets Bord.
»Herligt skal det blive at føre hende til Dansen. Jeg skal vise hende, hvor
de røde Blomster staar og ildne hendes Mod til Lykken . . . Jeg skal
holde hendes Tanke ren og hendes Blod rødt . . . Jeg skal give hende
Solen." Alt det, „som Præsterne og Politiet tager saa raat og sjofelt paa,
at det gør de fine Mennesker Fortræd" vil dette Adelsmenneske gøre rent
og fint for den sarte Skabning, der er „runden af min egen Lænd."
Istedenfor „Ballernes Gemenhed" er det ham især om at gøre at sætte
redelige „Probenächte" som Indvielse til Kærlighedslivet. „Hvor
Ungdommen er fin og oprigtig! Tvi de Slyngler, der forfalsker den."
Faderen taler i det hele saa klogt og saa smukt som en Bog. „Tror
du?" svarer han paa et eller andet, „Saa er du af de Store, som sætter
Livet ind paa Lykken. De fleste klarer sig billigere." Eller et andet
Sted: „Det er godt. Det er haardt at købe sin Lykke med en andens
Ulykke". Det er ligesom Replikker lige ud af Diderots „Pére de famille"
eller Rahbekske Skuespil og Fortællinger. Og hele hans Optræden som
Menneskekender, Menneskeven og Forsyn er som tagen ud af det
Kotze-bue-Ifflandske Repertoire. Forstaaende og mildtdømmende, fordomsfri og
ædel og meget selvtilfreds. Naar Familien — paa Trods af Frk. Zahles
Kursus — drosker ud til Datterens Kursuskammerat, der er kommen for
Skade med et Barn, opsøger hende paa det Tagkammer, hvor hun sidder
med den lille i en Kurv (naturligvis kun en Kurv), og Faderen
demonstrativt hilser hende med et: „Til Lykke Fru Johanne!" — er det saa ikke
ganske en Scene til at være stukken i Kobber med Titel „Praktische
Menschen-liebe (1790)"? Det bliver fuldkommen i Stilen, naar alle sætter sig i Kreds
og beskuer den unge Moder, der „uden Spor af Forlegenhed" giver sit
Barn Bryst, medens „Faderen" minder de tilstedeværende om et bekendt
tysk Billede: „Mutter und Kind". Eller naar „vores egen Mor" overtager
at passe Kurvens Indhold, medens de andre farter ud og fejrer Dagen
med en glansfuld Middag paa Langelinie. Bare hun ogsaa havde taget lidt
Barnelinned med hjemmefra! . . . Jeg véd nok, hvordan jeg i Johannes
Sted vilde have begegnet disse Fremmede, der væltede sig ind med deres
ukaldede „ Æresoprejsning".
Nydeligst er dog Bogens Slutning. Faderens Anvisninger til Datteren
paa de røde Blomster har endelig frugtet. „Min store Pige" er ude til
hemmeligt Stævnemøde med den hemmelige Kæreste, det bliver Aften og
Nat, og Forældrene gaar hjemme i en festlig urolig Følelse af, at den
Nat er Datterens „Brudenat". Saa faar Faderen en lys Idé. For at
Datteren, naar hun ud paa Morgenstunden lister hjem, skal vide, at hendes
Forældres Tanker kærlig og billigende har fulgt hendes Veje, plukker han
og „vores egen Mor" alle Havens Blomster af, pynter hendes Værelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
