- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
594

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. Siesbye: J. N. Madvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

594

J. N. Madvig

ved et Værk om en gennem Aarhundreder behandlet Genstand,
men den er fuldt berettiget. Det følger af sig selv, at meget af
hvad der ved dens Fremkomst stod i de gængse Lærebøger maatte
findes ogsaa i den; men der var ogsaa meget som var gaaet fra
Bog til Bog, uden at Forfatterne ved et selvstændigt og omfattende
Studium af den latinske Litteratur havde prøvet dets Rigtighed.
Men til Grund for Madvigs Bog laa netop et saadant Studium,
ikke af nogle enkelte i Skolerne almindeligt læste Skrifter, men af
hele den Del af den latinske Litteratur hvortil der overhovedet
maatte tages Hensyn, særlig fra Guldalderens Begyndelse til Tacitus
og Svetonius, et Studium hvis Udbytte for en stor Del var nedlagt
i en Række som Universitetsprogrammer udgivne Afhandlinger,
der siden i Forening med nogle af andet Indhold blev samlede
under Titelen Opuscula Academica. I dem var dels mange gængse
Forestillingers Urigtighed paavist og rigtigere satte i deres Sted,
dels ikke faa nye Iagttagelser meddelte; i dem, saavel som i
de „Bemærkninger i Anledning af Professor Madvigs latinske
Sproglære* som han udgav kort efter Lærebogen, findes da den
videnskabelige Begrundelse af Enkeltheder som denne ikke kunde
indeholde. Og selv hvor Bogen ikke bragte nyt Stof, havde den et
stort Fortrin for de tidligere brugte ved en bedre Ordning af det
bekendte og en større Klarhed i Fremstillingen. — Det Selvsyn
der satte Madvig i Stand til i den latinske Sproglære at yde saa
meget ejendommeligt har ogsaa, og maaske i endnu højere Grad,
givet hans græske Ordføjningslære det samme Præg.

Naar man vil fremstille et Sprogs Bygning paa Grundlag af
dets Litteratur, maa man sikre sig, at det Stof, man har at arbejde
med, er uforfalsket, man maa anvende Tekstkritik. Dette gælder
hvor man har at gøre med Værker der er udgivne efter
Bogtrykkerkunstens Opfindelse, og naturligvis i endnu højere Grad ved
saadanne der er overleverede gennem Afskrivning, hvorved der
saa let indsniger sig Fejl, desto flere jo hyppigere det samme
efterhaanden i Tidernes Løb skrives af. De Fejl der er begaaede
i de gamle Haandskrifter er væsentlig af samme Art som de der
nu kan begaas af Sættere, og som navnlig enhver der er øvet i
Korrekturlæsning kender: Indsættelse af et eller flere Bogstaver
eller Ord for andre, især af lignende Lyd eller Betydning,
Sammenføjning af to Ord til ét eller Adskillelse af ét i to, Udeladelse af
et eller flere Ord, især naar der i Nærheden findes Ord der
begynder eller ender paa lignende Maade som det eller de der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free