Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Behrens: Hebbel og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hebbel og Danmark
639
vender og drejer og paa enhver Maade søger at latterliggøre.
Ogsaa med H. P. Holst stiftede han Bekendtskab.
Med stor Spænding imødesaa’ Hebbel Mødet med Thorvaldsen,
som Oehlenschläger længe stillede ham i Udsigt. Endelig en Morgen
i Januar 1843 stod han foran ham: „En imponerende Skikkelse,
ædle, bydende Træk, ligefrem, men djærv at tale med." Hebbel
følte ikke Lyst til at sige ham Komplimenter, det indbød hans
Ansigt ikke til, og han udbryder: „Jeg er altid en stor Mand
taknemmelig, naar han ikke ser ud, som om en Pottemager har
brændt ham af Ler."
’Faa Dage efter besøgte han sammen med Oehlenschläger den
berømte Billedhugger paa Charlottenborg. Først førtes Hebbel ind
i to temmelig rummelige Værelser med mange interessante
Malerier og derfra ad en lille Trappe op i Atelieret. „Der saa’ jeg nu
saa meget, at jeg egentlig intet har set," fortæller han. Han falder
i Beundring over Ganymed og Ørnen, som han giver at drikke,
over de herlige Basreliefs, og han siger: „Den gamle var i Dag
som en Patriark, han bar store Uldstrømper og en Slags laadden
Hue, som han tog af og ikke paa nogen Maade vilde sætte paa
igen, førend ogsaa vi satte vore Hatte paa."
Hebbel gentog efter nogle Ugers Forløb Besøget og beretter
derom i et Brev til Elise Lensing. Han traf ved denne Lejlighed
Thorvaldsen i Færd med at modellere i Underbenklæder og med
Uldstrømper, der gik op over Knæene. En Tid lang fulgte Hebbel
hans Arbejde og hørte af hans Mund, hvorledes han ikke begyndte
paa noget Værk, førend det i hver Enkelthed stod levende for hans
indre Øje. Thorvaldsen udtalte endvidere sin Lede ved
Gibsafstøbninger — Gibsen er død, sagde han, og Hebbel maatte sande disse
Ord ved at se hans Venus først i Gibs og derpaa i Marmor. I en
af Salene traf han Billedhuggerinden Frk. Herbst i Færd med at
modellere en Løve. Hun gjorde et poetisk Indtryk paa ham ved
sin Ynde og sit kunstneriske Gevandt, og han forbavsedes i høj
Grad over en kolossal Hest, hun havde modelleret.
Thorvaldsen kom lidt efter tilbage i Selskab med Baronesse
Stampe, men var stadig i Underbenklæder. Hebbel giver følgende
Billede af ham: Han har „et Ansigt og en Skikkelse som en
Jupiter; som en Gudernes Fader vandrer han med sine lange Lokker
rundt mellem alle Gudebillederne." Timerne hos den herlige gamle
var for den unge tyske Digter fyldte af „andægtig Vellyst", og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
