Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japans Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656
Japans Udvikling 656
til syvende og sidst maaske har sit Udspring fra de store kinesiske
Filosoffer, hvis Værker paa dette Tidspunkt overførtes til Japan i
Rendyrkning, medens det kinesiske Skriftsprog tog Nationen fangen,
og endnu den Dag idag danner Udtryksformen for Japanernes
literære Bestræbelser, og deres akademiske Skriftsprog.
Fra denne Genfødelsestid daterer sig da ogsaa de
Hoved-Principper, hvorpaa hele Nationens Liv har været bygget og endnu
hviler, og som kan sammenfattes i Sætningerne: Statsborgerens
første Pligt er at ofre sine private Interesser for Samfundets;
uden Sammenhold og Samvirken udrettes intet stort; Regeringen
er til for Folkets Skyld, og Embedsmanden er Folkets Tjener;
Kejseren repræsenterer Nationen, og hans Person er derfor hellig, en
Mand skylder sit Fædreland og sin Kejser alt.
Disse Læresætninger, der har været det japanske Folks
Ledestjerner i halvhundrede Generationer, og som, Slægt efter Slægt,
er blevet indpodet Børnene i Hjemmet, i Skolerne, og i alle
Samfundslag uden Undtagelse, danner maaske Nøglen til Forstaaelsen
af den japanske Nationalkarakter og Løsningen paa den gaadefulde
og for europæiske Hjerner næsten ufattelige Offerberedvillighed og
Entusiasme, hvormed en enestaaende politisk og social
Omvæltning er foregaaet i Japan indenfor et saa kort Tidsspand som en
enkelt Slægts Levetid, og uden de voldsomme Krampetrækninger,
der andetsteds i Verden ufejlbarlig har ledsaget lignende
Begivenheder.
Allerede i det interessante Dokument, hvormed den sidste
Shogun ledsager sin Frasigelse kommer den nævnte
Grundopfattelse til Orde. „Vore Forbindelser med fremmede Nationer,"
skriver han, „udvides daglig, og vor Udenrigspolitik fordrer, at
hele Landet støtter den. Derfor maa det gamle Regimente
omordnes og Regeringen maa udelt tilbagegives Kejseren. Hele Rigets
Raad maa samles, og dets vise Afgørelse maa træffes. Kun naar
vi af fuldt Hjerte staar sammen for at beskytte og bevare Riget
med al vor Styrke vil vi være istand til at indtage vor Plads i
Nationernes Række. Heri hviler hele vor Pligt imod
Fædrelandet."
Det samme Syn gør sig gældende i det Manifest, som
Mikadoen straks efter udsteder, og hvori det hedder:
„Efter nøje Overvejelse staar det for Os som den vigtigste
Pligt for høje og låve at forene sig samdrægtigt i Forstaaelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>