- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
657

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japans Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Japans Udvikling

657

af Tidens Krav, og at gaa Haand i Haand til det store Værk:
at udføre en national Reformation."

Manifestet, der bærer Vidnesbyrd om Kejser Mutsu Hitos
Statsmandskløgt og vide Syn, tilraader at stifte et nært
Bekendtskab med fremmede Lande ved at besøge disse og sætte sig ind i
deres Styrelse og Institutioner, civile som militære, sammenligne
dem med Japans, og uden Tøven eller Frygt kaste overbord al
unyttig og hæmmende Ballast og tage ny Ladning ombord, saa at
det japanske Statsskib kan sættes istand til at trodse Tidens
Storme og føre Nationen fremad til Udvikling i den Retning, som
Tidens Krav fordrer.

Den 14. April 1869 indgiver de 118 Daimio’er en fælles
Ansøgning til Mikadoen, hvorved de paa én Gang afgiver deres Lehn,
deres Magt og deres Indtægter, som beløb sig til over 500
Millioner Kroner aarlig, og nogle Maaneder senere følger Overhovederne
for de 258 gamle Adelsslægter efter. Feudalismen, som havde
eksisteret i Japan i henved tusind Aar, bliver udslukket som et
Lys der blæses ud, og Bærerne deraf træder tilbage fra deres
ophøjede Pladser, ned imellem Folket, uden at forlange eller
modtage anden Erstatning end en forholdsvis ringe Pension af Staten.
Deres hundrede Tusinder Samurai Tilhængeres Underhold blev
overtaget af denne, der derved paadrog sig en Byrde paa henved
40 Millioner Kroner aarlig, indtil d. 29. August 1871, da et
kejserligt Dekret med de faa Ord: »Klanerne er afskaffede, Præfekturer
oprettes i deres Sted", fuldbyrdede Revolutionen og med hele
Standens frivillige Samtykke erstattede Forpligtelsen til dens
Underhold med en Pension paa nogle faa Øre om Dagen. Tusinder og
atter Tusinder bragte sig selv frivillig til Bettelstaven og var fra
nu af henvist til at ernære sig af deres Hænders Gerning, hvoraf
Følgen var, at de af dem, som ikke fandt Ansættelse under
Regeringen, eller i Hæren og Flaaden, der for Størstedelen skabtes af
dette udmærkede Materiale, gik over i Handelens og Haandværket«
Tjeneste og dermed tilførte disse hidtil foragtede Stænder nyt
Blod og ny Kraft, hvad der ikke undlod at øve sin store
Indflydelse paa den Udvikling, som de paafølgende Aar førte med
sig under en vældig Anstrengelse af de mange løsslupne ny Kræfter.
Samtidig med Samurai-Klassens Udslettelse af det japanske
Samfund, arrangerede Regeringen sig med de tidligere Daimioer og
Adelige om en Kapitalisering af deres Pensioner, hvilket kostede
Landet ikke mindre end 700 Millioner Kroner, som afbetaltes

Tilskueren 1901 42

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0661.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free