Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Kidde: Smertens Vej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smertens Vej
689
løs mørknede ind gennem den aabne Dør, hvor Vejen løb stenet
under Palmerne. I Rummets Dødsstilhed hørtes kun Disciplenes
snappende Aandedræt, Kvindens kvalte Graad og de rovdyrlistende Trin.
MENNESKEGLÆDE
Nikodemus lænede sig med Armen klamret om Oliventræets
graagrønne Stamme forover, spejdende ned gennem de opvæltende
Støvskyer, med Haanden skærmende sit Øje mod det rygende
Vejmel, der bedækkede hans Turban og dryssede gult over hans
tilbageslagne Kiton. Hans Mund stod aaben i det sorte Skæg, og
hans magre Skuldre skælvede.
Med Ryggen støttet imod Stammen skimtedes Josef Arimatæas’
svære Skikkelse med Armene korslagte over det brede Bryst, med
Ærmernes Silke gulnende i Solen gennem Støvfnuggenes Hvirvlen.
Et øredøvende Bulder rullede op gennem Støvtaagen, blæsende
den til Vejrs i tunge Bølger — et Brøl af talløse Struber, et Brus
af myldrende Fodslag, af skramlende Skjolde, af Graad og Bønner
— og en Virvarglimten af Lanseodder, Hjælmkamme, vrimlende
Æselsøren, løftede Hænder og en lang Duven af en sort, langstrakt
Silhouet, hvorover det tykkeste Støv føg.
Huer, Fezer, Turbaner, runde Hovedklæder dukkede som
tæt-trængte Holme op af Støvhavet, glimtende i alle Farver af grønt,
blaat, violet.
„Josef, Josef —" Nikodemus rettede de støvblindede Øjne mod
den svære Skikkelse i Taagen, hans Læber skælvede over Tænderne.
To store, rolige Øjne saa’ mod hans.
„Nu, Nikodemus — du Menneskeven, glæder du dig ikke?
han, som vilde tage Glæden fra Menneskene — ser du nu
Menneskenes Dom over ham?"
,1 Jerusalems Døtre, græd ikke over mig, men græd over
Eder selv og over Eders Børn."
Sølvlysende rank som et Kildespring steg den høje Stemme,
skarp og skær, gennem Buldrets Bølgekog.
„Ja, ja, netop —• Nikodemus slængte sig hastig forover, med
Blikket graadigt mod Josef, med Armen knuget om Stammen,
.hører du det ikke: han, som de korsfæster, han raaber det selv,
og jeg raaber det med ham: græd ikke over den korsfæstede, men
over de korsfæstende — hører du — jeg svigter ikke — jeg
græder ikke over ham, Glædens Morder, i Døden som i Livet lige for-
Tilskueren 1904
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
