- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
759

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Vilhelm Møller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vilhelm Møller

759

daktør, stundom kunde gaa galt med hvad han redigerede, laa en
ikke uvæsentlig Grund deri, at Forholdene ofte tvang ham til alt
for meget Arbejde som Journalist i sine egne Foretagender.
Journalisten Vilhelm Møller var baade for langsom i Vendingen og
hyppigt sær og docerende. Han, som hele hans Slægtled, havde
svoret til den Fane, paa hvilken J. P. Jacobsen skrev Ordene:
Lys over Landet — det er det, vi vil! men Møller tog ikke altid
selv lethændet nok paa de populære Former for dette
Kulturarbejde, der interesserede ham saa levende.

Thi Oplysningsmand — det var det, han var!

Fortræffeligt passede dette til en saa afgjort medfølende Natur
som Vilhelm Møller. Han manglede netop den ægte producerende
Aands ubevidste Egoisme, der, tværs igennem al Sympati for
Mennesker og menneskeligt, fastholder et bestemt Maal for just sine
Evner. Han savnede den Begrænsningens Kunst, de Talentets
Skyklapper, som er nødvendige for at kunne skabe, hans originale
Planer og Ideer svømmede ud, i sine Tankers rige Strøm fandt
han ikke det faste Punkt, hvorom de kunstnerisk kunde
krystalliseres.

Vilhelm Møller blev aldrig den Digter, han havde drømt om,
heller ikke den store Kritiker, som han gjorde udmærkede Tilløb
til i mangfoldige spredte Afhandlinger, blandt hvilke „Tilskueren*s
Læsere særlig vil mindes hans kundskabsrige og æggende Kritiker
af Skuespil og Teater.

Der manglede ham ogsaa Modet, som er det skabende Talents
Naadegave. Han var altfor bange for at gøre Fejl, kendte ikke den
Lukken Øjnene til for Vanskeligheder, som i Virkeligheden betyder,
at man har den faste Vilje til at overvinde dem.

Aar igennem syslede han med stort anlagte Planer til
Arbejder o.m Holberg, Johannes Ewald, Henrik Ibsen, samlede ogsaa
Materiale til et udtømmende Værk om J. P. Jacobsen. Ingen
skulde synes at sidde inde med bedre Betingelser for at skildre
den store Digter. Hans Belæsthed var i det hele taget
overordentlig og indenfor den Kulturperiode, som Jacobsen tilhørte, vistnok
enestaaende, den omfattede ikke blot æstetisk Litteratur, men
strakte sig vidt ud over de forskellige Aandens Felter, hvortil
Kendskab var nødvendigt for at kunne forklare Jacobsens
Fænomen. Og Digteren havde fra sin tidligste Ungdom været Vilhelm
Møllers intime Ven, næsten skrevet sine første Ting under hans
Øjne og stod i sin sidste Tid ham af alle nærmest. Møller havde

48*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free