- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
794

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Haug: Det norske Samlingsparti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

794

Det norske Samlingsparti 794

Venstre samledes, og Partiets fortsatte Bestaaen maatte da afhænge
af, hvor vidt de nye, som Partiets Førere i Steden optog, kunde
vinde den samme Tilslutning fra dets menige Tropper.

Men det kunde de ikke. Noget fælles Grundsyn paa Statens
materielle eller kulturelle Opgaver forbandt ikke Partiet. Det viste
sig allerede i 1885 i „Kiellandssagen" og har senere vist sig ved
saa mange Lejligheder. Der var i Partiet østlandske Proprietærer,
som i deres Bedrifts Interesse maatte kræve Landbrugstold, og
vestlandske Smaabrugere, for hvem Frihandelen bød paa Fordele.
Der var Husbønder og Husmænd, Arbejdsherrer og Arbejdere.
Der var norsk-nationale Bønder, som plejede deres Yndlingstanke
om et „kristeligt Bondefolk• og en „national Kristendom", og
jævnsides med disse en borgerlig og akademisk Elite med
kosmopolitisk Dannelsespræg og et „hedensk-menneskeligt Livssyn" —
eller for bedre at anskueliggøre Forholdet for mine danske Læsere:
der var Grundtvigianere, Indremissionsfolk og Brandesianere,
Bjerke-bækianere og Europæere, Landsmaalsfolk og Rigsmaalsfolk, stramme
Løjtnanter og „absolutte Fredsvenner" i broget Blanding.

Og de enkelte positive Sager, som efterhaanden voteredes
ind paa Programmet af Partiets Repræsentanter paa Landsmøderne,
var af den Art, at de endnu mindre kunde samle eller holde de
gamle Meningsfæller sammen — mindre og mindre eftersom de
væsentlig blev af økonomisk Natur, og Politikken derved mere og
mere gik over fra at være en Kamp for Ideer til at blive en
Kamp om Interesser. Det kunde t. Eks. ikke undgaas, at selv
om Ola Bonde og Per Husmand i Vetostridens hedeste Dage havde
politiseret sammen i den skønneste Endrægtighed om „Folkets
Husbondsret", saa maatte de nu se forskelligt paa en Sag som
Folkeforsikringen. Heller ikke, at Fabrikejer N. N. og Arbejder
P. P., der nok i sin Tid havde kunnet mødes i Ønsket om
Embedsværkets Forenkling, bliver nødt til at skilles ad, naar Talen bliver
om Strejkelove og Normalarbejdsdag. Fremdeles maatte
Slettebygdernes, Sydkystens og Byernes Venstremænd føie sig brøstholdne
ved, at deres Regering benyttede sit Stortingsflertal til at trumfe
igennem Lovbestemmelser om Landsmaal som tvungent Fag i
Skolerne.

Derfor begyndte ogsaa efterhaanden Partiet at løsne i sine
Sammenføjninger. Hvor meget der end fra Ledelsens og Hovedkvarterets
Side gjordes for at holde det sammen eller i hvert Fald over for
udenforstaaende at dække over den indre Splittelse og at dæmpe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0800.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free