Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. G. Rosenørn: Fra Gammel-Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
808
Fra Gammel-Japan
kun lidt til Nødværgeret. „I en Strid skal begge Parter
straffes," siger et gammelt Samuraiord. Strid — endog
paa-tvungen — er en Ulykke, hvorunder begge Parter maa lide,
Modstand — hvor ikke Samurai-Ret hjemlede det modsatte — er næsten
en Forseelse. Den dannede Østlænding, saavel som Folkets
Børnelærdom, er de store indiske og germanske Vismænds Filosofi, at
„principium individuationis" er Bedrag, alt levende ét, enhver
selvisk Handling derfor et tveægget Sværd. I Østen er Striden
kun det daglige Smaastræbs nogenlunde dæmpet og fredeligt
tikkende Uhrværk; i Vesten er „Individualismen", Striden,
Konkurrencen, sublimeret og overført til det intellektuelle,
gjort til selve Tilværelsens mangfoldigt-varierede Tekst.
Forvansket, næsten kvalt af Dogmatisme har Kristendommen tabt mere
og mere af sin Magt over de i en snæver Intellektualitet opdragne
Sind, og den Tid, hvis Komme Schopenhauer varslede: en Tid,
da indisk Religionsfilosofi og Livsvisdom vilde have erobret
Verden, synes endnu fjern, om end den i Europa og Amerika
bestandig voksende Interesse for Vedantafilosofi, Theosofi og Buddisme
synes en saadan Aandsomvæltnings første Vaartegn.
Hvis nu hin japanske Kunstner havde været meget radikal —
eller reaktionær, om man vil — og hvis han havde været oplagt
til yderligere at tilsidesætte kunstneriske Hensyn, vilde han have
kunnet gaa videre. Han vilde i Billedets Baggrund paa en 0 bag al
denne marineministerielle Frygtelighed have kunnet male nogle krigs-,
kultus- og finansministerielle Rædsler: en uhyre høj og hæslig
„Himmelskraber" for Eksempel, lige saa høj og lige saa hæslig
som det tolv Etages Udsigtstaarn, man i naiv Lyst til at efterligne
europæisk-amerikansk Himmelstræbens værste Karikaturer, har
opført i Tokyo’s Asakusapark, men lidt mere massiv og kasseagtig,
saa den efter Behag kunde tages for en Kaserne, en Fabrik, en
Skole, en Bank eller et andet af den vestlige Kulturs nyindførte
Miniatur-Helveder.
Intetsteds er nemlig Modsætningen stærkere mellem det uden
al fysisk og aandelig Pynt smukke, sundheds- og lykkestruttende
Naturbarn, paa hvem Emerson’s Ord passer: „giv mig Sundhed
og en Dag, og jeg vil gøre Kongers Prunk latterlig" —
og det hæsligt-anspændte Overklassemenneske, det af den moderne
Konkurrence, — det allerfrygteligste „Mu-djun" — fremadpiskede
Hjernemenneske, intetsteds mere iøjnefaldende end netop her, i
de gamle Samurai’ers Land, i Japan.
* *
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
