Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Dekorativ Billedkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
824
Dekorativ Billedkunst
Tanker i et Landskab eller et Nature-Morte, er det allerede af den
Grund forkasteligt og misvisende at sætte Ordet „Sjæl" i
Forbindelse med Billedkunsten. Men selv om man, hvad der er ganske
uberettiget, fortrinsvis betragter „Sjælen" som Bærer af
Følelseslivet, kan Ordet „Sjæl" kun i meget begrænset Omfang anvendes
i Sammenhæng med Billedkunsten. Denne kan ved anstrengt
Iagttagelse af Modellen (den foreliggende eller den i Erindringen
fastholdte) naa saa vidt, at den i Figurernes Sammenspil og den
enkelte Figurs Udtryk eller Gestus kan gengive de rent ydre
Symptomer paa det enkelte Moment i den sjælelige Rørelse
(Rembrandt, Correggio), medens allerede Danseren formaar at give
en mimisk Fremstilling af en Række paa hinanden følgende
sjælelige Bevægelser, der gennemløbes i hele deres Udstrækning, og
Skuespilleren er i Stand til yderligere gennem Ord og Betoninng
at tolke den indre Bevægelse, der afspejler sig i den ydre. Paa
Sjælens Gebet er Billedkunsten en Stodder i Sammenligning med
, Scenekunsten. Det er mig ganske vist ikke ubekendt, at mange
taler om, at en Kunstner kan lægge sin „Sjæl" i et Landskab, en
Linie, en Farvesammenstilling o. s. v., men dette ligger atter i, at
Ordet „Sjæl" efterhaanden er blevet et Pulterkammer for de mest
heterogene Begreber. Aischylos benytter Sprogets utallige gennem
Generationer fundne, forbedrede og forøgede Abstrakta til at give
et rigt Billede af sin Sjæls lønligste Følelser, af sin religiøse,
politiske, sociale og moralske Overbevisning. Billedkunstneren er
derimod — med den fremhævede Undtagelse — henvist til gennem
Linier og Farver at fremkalde en Følelse af Lyst eller Ulyst, som
vi ikke formaar at identificere med bestemte Sjælerørelser. Hvis
man — og dertil er der nogen Grund — om Aischylos siger, at
han „knytter Traade fra Sjæl til Sjæl", forlanger almindelig sund
Menneskeforstand et andet sprogligt Udtryk for Billedkunstens
Virksomhed: Aischylos holder Gilde for vor Sjæl, Rembrandt for
vort Øje. At ogsaa Øjet, om end i meget begrænset Omfang, er
i Stand til at opfatte sjælelige Fænomener, er ganske uvæsentligt.
Det vigtige er Forskellen, der er stor, og ikke Ligheden, der er
forsvindende.
Billedkunsten er altsaa ilde faren, hvis dens Hovedopgave
virkelig er „at knytte Traade fra Sjæl til Sjæl", men alligevel tør
man ikke paa Forhaand benægte denne Paastand, da ogsaa andre
Grene af Kunsten kun altfor ofte har en ulykkelig Kærlighed til
Opgaver, der ligger udenfor deres Magtsfære. Det viser sig da og-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>