Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Dekorativ Billedkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825 Dekorativ Billedkunst
saa, at Europas Billedkunst for Tiden kaster sig over Sjælelivet
med en Energi, der var en bedre Sag værdig. Overalt støder man
paa litterær Billedkunst — ikke Kunst, der henter sine Emner i
Litteraturen —, men Kunst, der stiller sig Opgaver, som kun kan
løses ad litterær Vej. Der males Moral (Watts), religiøs eller
erotisk Mystik (Rossetti), populærfilosofisk Mystik (Klinger),
Socialpolitik (Brown, Crane), pervers Erotik (Rops, Beardsley) o. s. v. o. s. v.
Kort sagt, Allegorien spiller en fremtrædende Rolle i Nutidens
Kunst. Kunstværkets Idé er Maalet, Form og Farve kun Midlerne.
Den moderne Sjælekunstner kan ikke begribe, at et Menneske, der
sidder inde med sjælelige Værdier af spekulativ Karakter og føler
Trang til at meddele dem til andre, nødvendigvis maa søge det
eneste naturlige Udtryksmiddel, nemlig Sproget, og gaa langt uden
om en saa genstridig Meddelelsesmaade som Linier og Farver.
Det viser sig da ogsaa, at saadanne Kunstnere aldeles ikke kan
undvære Sproget: Rossetti ledsagede sine Malerier med Digte, og
ethvert moderne Udstillingskatalog vrimler af litterære Udtryk for
Kunstnernes Dybsindighed. Publikum er altsaa i sin gode Ret,
naar det gaar Billedkunstens Dør forbi og anskaffer sig sine
sjælelige Fornødenheder hos Digtere, Tænkere og Præster. Hvordan
Eftertiden i de enkelte Tilfælde vil stille sig til denne Sjælekunst,
er naturligvis umuligt at sige, men Kunsthistorien byder os saa
mange Præcedenser, at vi med stor Tilnærmelse kan angive dens
Standpunkt i det store. Vore Efterkommere vil betragte Watts
ganske som vi betragter Hogarth, og, uden at skænke alle hans
med saa meget Hovedbrud tilvejebragte moralske Spekulationer en
Tanke, undersøge, om hans Malerier er godt malede og tegnede,
under det sidste indbefattet en Undersøgelse af, hvorvidt han har
evnet at skabe et grafisk Udtryk for det synlige Udslag af det
enkelte Moment af den enkelte sjælelige Rørelse. Kort sagt: Det,
der for Watts var Maalet, vil hos Eftertiden højt regnet fremkalde
et Skuldertræk, medens det, der for ham kun var Midlet, for
Eftertiden vil udgøre hans Kunsts hele og eneste Indhold. Tizians
Amore Sacro er blevet et af hans mest yndede Billeder, skønt vi
efter den moderne Sjælekunsts Teori kun kender dette Billedes
„Overflade", og selv overfor de andre Kunstværker, f. Eks.
Botti-cellis Calunnia, hvor vi til de mindste Detailler kender det sjælelige
Indhold (o: Opløsningen paa den foreliggende Rebus), er det helt
andre Ting, der fængsler os. Sagen er, at for Fortidens Kunstnere
var Allegorien ikke Maal, men kun et rent tilfældigt — i Reglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
