Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Dekorativ Billedkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
826
Dekorativ Billedkunst
vel endog fra deres Publikum stammende — Paaskud til at vise
Samtid og Eftertid, hvordan de saa’ paa Farve og Form (i videste
Forstand). Paralleler til den moderne Sjælekunst er derfor ikke
Tizian og Botticelli (end mindre naturligvis Correggio og
Rembrandt), men Hogarth og Abildgaard, der frivillig og med
Forkærlighed opsøgte Opgaver, som deres Kunst ikke mægtede at løse.
Men naar Tizian og Rubens kunde skabe saa pragtfuld Kunst af
de Allegorier, som Samtidens Mode paatvang dem, skulde man
synes, den moderne Sjælekunst maatte kunne gøre det samme, og
at den saaledes ikke rummer større Fare for sine Kunstnere. Dog
maa det for det første erindres, at hvor Rubens blev staaende,
var der mange, der faldt: Mantegnas Allegori i Louvre eller
Botti-cellis Galunnia taaler ikke Sammenligning med deres ikke-sjælelige
Kunst, og Tintoretto havde uden Tvivl været endnu større, hvis
der ikke var gaaet Spekulation i hans Kunst. For det andet er
der den store Forskel, at for Tizian og Rubens (i Rembrandts
senere Aar ogsaa for ham) stod Sjælen altid i andet Plan,
medens Form (i den allerede flere Gange anvendte udvidede
Betydning) og Farve var det alt overvejende Hensyn. Den moderne
Sjælekunstner derimod vælger selv en Opgave, hvis Løsning
kræver litterære Midler, og har under Udførelsen sin
Opmærksomhed væsentlig rettet paa det sjælelige i denne Opgave. Naar selv det
uøvede Øje ved Betragtningen af f. Eks. Klingers Kunst kun altfor
ofte saares, som Øret af en falsk Akkord, fristes man til for
Nutidens Kunst at opstille en i det store og hele gældende Regel,
der kun for en overfladisk Betragtning har Karakteren af en
Paradoks: Et rigt bevæget, og særligt et i spekulativ Retning rigt
bevæget Sjæleliv rummer Farer for det centrale i Billedkunsten,
for Behandlingen af Form og Farve1).
Betragtningen af Billedkunstens Maal gik ud fra en
Bemærkning af en dekorativ Billedkunstner, og de anførte — ganske
vilkaarlig valgte — Eksempler paa moderne Sjælekunst viser tydelig,
med hvor stærke Baand denne er knyttet til den dekorative
Billedkunst. Den nye Retning i Billedkunsten synes altsaa foruden
det allerede omtalte sjælelige ogsaa at have sat sig et mere
materielt Maal. Om dette faar vi hos den dekorative Billedkunst
1 Dette bekræftes i høj Grad ved Paralleler fra den litterære Kunst, der
vel i en ganske anden Forstand end Billedkunsten er en Tumleplads for
Sjælen, men som dog i første Række er Ørets Kunst: Man tænke paa Euripides,
Zola, Ibsen og mange andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
