Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Fordummelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
838
Fordummelse
Øje for Øje og Tand for Tand. Det er dette Instinkt, som, naar det
lades i Stikken af Loven, gaar paa egen Haand og hjælper sig selv.
Amerikanernes Lynchjustits er et Udslag ikke af Uret, Raahed eller Lovløshed
men af en Retsfølelse, der er mere lidenskabelig, mere fordringsfuld og
følsom end Lovens.
Man skal derfor vogte sig for at drive .Videnskabeligheden" i dette
Spørgsmaal altfor meget paa Spidsen. Overfor en altfor vidtdreven
Forbryderømhed som den, der fik et rent parodisk Udslag i Hr. Carl Ewalds
Brev til Lersøbøllen Ferdinand Eriksen, overfor en saadan Afslappelse af
Retsfølelsen, fristes man til at ønske, at det naturlige medfødte
Rets-instinkt vilde levere en dundrende Protest. Det naturlige Svar paa en
rigtig „human" Straffelov er i visse Tilfælde Lynchjustits. Overfor gemene
Voldsforbrydelser og Krænkelser af den kvindelige Kyskhed er der i saa
Fald for Retsfølelsen ikke andet for end at tage sig selv til Rette og paa
Trods af Kriminalistforeningen og Straffeloven at indføre en Justits, der
er langt haardere end den, Justitsminister Alberti nu vil legalisere. Den
Stemme fra en Fader, der engang i Vinter i en Avis erklærede, at han,
naar hans Datters Kyskhed blev krænket af en Bølle, vilde skyde denne
ned, gav Genlyd i alle Hjerter med sund Retsfølelse: Ja skyd dem ned!
Det, der i denne Sag bestemmer Modsætningen, er noget helt andet
end Humanitet, Fremskridt eller Demokrati. Det er Modsætningen mellem
den instinktive Retsfølelse og den rationelle Tankegang. Naar det er
bleven anført som et Argument mod Pryglestraffen, at Kvinderne var
dens bedste Tilhængere, er dette betegnende. Man mener, at Kvindernes
Standpunkt i Reglen ikke betegner den højeste Klogskab. Men man
glemmer, at Kvinderne til Gengæld er i Besiddelse af det Naturens
oprindelige Instinkt, der i mange Tilfælde viser en sikrere Vej end
Videnskabens Argumenter. Og naar man særlig har gjort den Indvending
mod Pryglestraffen, at den er udemokratisk, er dette fuldkommen
taabeligt. Nej tværtimod, det demokratiske Anlæg i os, den Stemme i
vore Hjerter, der føler Trang til at sige „et borgerligt Ord" om Tingene,
den holder med denne Straf. Forslaget herom er i Virkeligheden en af
Ministeriets mest demokratiske Handlinger, og dets Ophavsmand er jo
ogsaa den af Ministrene, der har den mest demokratiske Natur.
Det rigtige, det rationelle Standpunkt i denne Sag er dog sikkert,
at Pryglestraffen er forfejlet som autoriseret, legaliseret
Straffemiddel. Men det er kun ved tørre fornuftmæssige
Overvejelsers Tilskyndelse man naar til dette Resultat. Derfor er det
Teoretikerne, de videnskabeligt skolede Jurister, der er gaaet i Spidsen for
Bevægelsen mod Pryglestraffen, ganske uden Hensyn til Demokrati eller
Fremskridt, Nellemann, Goos og Matzen Arm i Arm med Førerne for
vort kriminalistiske Fremskridt. Men ingen har kunnet vente, at man i
mere folkelige Krese, hvor man lytter mere til Naturens umiddelbare
Bud end til Videnskabens Røst, skulde komme til samme Opfattelse.
At nu Underretsdommerne har sluttet sig til den mere naive
Opfattelse af dette Problem, er maaske beskæmmende for deres Forhold til
Videnskaben, men hvem kunde vente andet end at disse landlige Dommere
vilde tage mere primitivt og mindre videnskabeligt paa en Sag som denne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
