Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Aarsbo: Om Digtekunst og Tonekunst i praktisk Vekselvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digtekunst og Tonekunst 881
gav i Cæciliaforeningen Palæstrina en Udførelse, der endog
henrykte Kokkepiger. (Dette vilde have forbavset Am bro s og andre
ældre Historikere, som ikke kunde finde „Melodi" hos P.).
For saa vidt er alt i Orden. Men gaar vi fra den store
Digtning og den store Musik til den »lille Kunst", til Lyrikken og
Sangen, saa ændres Forholdet. Her giver Litteraturhistorien oftest
ingen ordentlig Besked paa Spørgsmaalet: hvordan, hvor vidt og
med hvad Virkning er den lyriske Digtning trængt ud i Folk og
Land gennem skiftende Tider? Det nytter nemlig ikke, som man
ser det i Haandbøgerne, kun at anføre, hvor tit det og det Bind
Vers af den og den Digter er oplagt paa ny, hvor smukt eller ilde
medtaget det er blevet af Journalister og Kritikere. Thi enhver
véd jo, om end uklart, at meget værdifulde Dele af vor Poesi kun
frister en ynkelig Tilværelse i Digtsamlingerne, mens de spredes
vidt og bredt ud i Folket, netop fordi de er sluppet ud af Bøgerne
og over i Sangen. Her har naturligvis den Forsker, som alvorligt
vil efterspore Digtningens Spredning og Virkninger i videste
Forstand, en vanskelig Opgave, om end en meget tilfredsstillende,
personligt taget, al den Stund dette Grænseomraade mellem Poesien
og Musikken er et Eventyrets Land med stadigt nye Opdagelser
og Overraskelser.
Det er den tyske Litteratur- og Musikhistoriker, Docent ved
Berlins Universitet, Dr. phil. Max. Fr iedlaender, der har brudt
Vejen for denne nye Gren af Videnskaben gennem sit storslaaede
Værk „Das deutsche Lied im 18. Jahrhundert" I—II, 1902. Hvad
Forfatteren ytrer i sin Fortale, kan gælde ogsaa for vore Forhold.
„Den tyske Sang (Lied) har hidtil været Forskningens Stedbarn...
Aarsagen til denne paafaldende Kendsgerning maa søges deri, at
den snævre Forbindelse mellem Poesi og Musik, som Sangen
opviser, vel har gjort Litteraturhistorikeren ængstelig for Syssel med
Emnet, naar han ikke staar fuldt rustet paa det musikalske
Omraade; lige saa afskrækkende har det virket paa Musikeren, som
Følge af de litterære Krav, Opgaven stiller."
Friedlaenders Værk giver paa Grundlag af et uhyre Materiale,
hidskaffet ved talløse Efterlysninger ad privat Vej og ved aarelange
Kildestudier i de fleste tyske Biblioteker, dels en Oversigt over det
18. Aarhundredes tyske Sangmusik, først ved kronologisk Opregning
af Nodetryk, Melodihæfter og Sangsamlinger, dernæst ved saglig
Gennemgang af Enkelthederne i dette Mylder — dels en Oversigt
over den lyriske, i Musik satte Poesi, ordnet efter Digterne. I et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
