Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Aarsbo: Om Digtekunst og Tonekunst i praktisk Vekselvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
882
Digtekunst og Tonekunst 882
Tillægsbind er samlet et Udvalg af de bedste og ejendommeligste
Melodier fra det 18. Aarh., tit forglemte og oversete Perler (bl. a.
adskillige af I. P. A. Schulz); men rigtignok fattes et lignende Bind
for Teksternes Vedkommende.
Et for vort Lands Vedkommende relativt jævnbyrdigt Arbejde
vil det være umuligt at tilvejebringe. Dertil var vor hjemlige og
hjemmegroede Musik og Digtning i hint Aarh. altfor fattig. Men
for Kendskaben til det følgende Hundredaars Rigdom af lyrisk
Digtning og Musik, vilde et Værk som det Friedlaenderske have
en Værdi, som næppe.kan værdsættes højt nok. Hvor tam og
tør er f. Eks. ikke enhver Skildring af Oehlenschlägers
Digtning, som undlader at fortælle om, hvad der af den naaede at
blive Menigmands Eje i videste Forstand. En eneste lille Studie
over dette Emne har G. Elberling offentliggjort, .Oehlenschläger
som Gadevisedigter" 1872. Det er i alt 19 Digte af ham, Elberling
har truffet paa i Flyveblade og Skillingstryk, bl. a. „Der er et yndigt
Land", „Underlige Aftenlufte", „Vil du være stærk og fri", „Kongen
i Lejre"; ja endog et Digt, der stammer fra før 1803 er bleven
kendt vidt og. bredt (helt til Norge) ad denne Vej; det er den
heller ikke endnu forglemte Vise „Bag grønklædte Bakker der ligger
et Hus".
Disse mærkelige Vidnesbyrd om Spredning af Poesi, tilmed af
bedste Art, tager de litteraturhistoriske Fremstillinger sig ikke ad
notam; og lige saa lidt fortæller de, som i dette Tilfælde C.
Elberling, noget om det andet vigtige Middel, hvorved denne Spredning
foregaar, det musikalske.
Den poetisk-musikalske Vekselvirkning er et at Historikere og
Skribenter særlig ringeagtet Hjælperede for Kuktur. For at blive
ved Oehlenschläger, finder man det jo altid i sin Orden at minde
det læsende Publikum om Navnet paa den Kunstner, som
levendegjorde Helteskikkelserne fra O.s Dramer for Samtiden, Dr. I. G.
Ryge. Men at nogen Litteraturskribent skulde finde paa at nævne
C. E. F. Weyse som den klassiske Fortolker af Oehlenschlägers
Romance, eller f. Eks. H. E. Krøyer som hans særlige
Visekomponist, — nej det var dog for meget at forlange. I
litteraturhistoriske Haandbøger strejfes Weyses Navn en sjælden Gang ved
Ingemanns Morgen-og Aftensange, og Krøyer, denne yderlig sparsomt
skabende, men geniale Kunstner, hverken nævnes eller kendes. I
den Grad glemt er sidstnævnte Mand, den danske
Studenterkvartets Skaber („Her under Nathimlens", „De første Prygl", „Muser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
