Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Aarsbo: Om Digtekunst og Tonekunst i praktisk Vekselvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digtekunst og Tonekunst
887
værdifuldt, og med Tilsidesættelse af det værdiløst traditionelle.
(Den eneste, der vel er værd at fremhæve, turde være afdøde F. L.
Grundtvigs „Sangbog for det danske Folk i Amerika", et Værk,
som enhver Sangdyrker og Musiker burde eje.
Til den anden Side reklamerer vore Musikforlag ganske vist
stadig med en Mængde populære Melodisamlinger, som imidlertid med
deres vidunderligt pulterkammeragtige Sammenblanden af Blomster
og Hø kun viser, at det i høj Grad har skortet paa Evnen til den
højst nødvendige Revision af vor hele sangmusikalske Litteratur
med tilhørende fornyende kritiske Manøvrer. Man vilde sikkert
kunne nøjes med langt mindre Samlinger end „Danmarks
Melodibog" med de paastaaede 900 Sange eller den nyeste ny „Folkets
Sangbog" (der kun for Teksternes Vedkommende rummer det ikke
særlig interessante, opreklamerede Tal 710, mens de almindeligste
Melodier optrykkes gentagne Gange — hvad der jo fylder saa
rart), men man vil ikke i Længden kunne undvære Sidestykker til
Fortidens bedre Frembringelser. Tænk saaledes paa Weyse, der
ikke undsaa sig ved at komponere og udgive Skolesange i sin
Alderdom, da han var vort Folks hæderkronede Komponist.
Hvilken klassisk Finhed er der ikke i disse smaa „Tolv
trestemmige Sange", og med hvilken Smag er ikke Poesien dertil valgt.
Det er de bedste Navne i Datidens Digtekunst: Heiberg (4), Hertz
(3), Staffeldt, Oehlenschläger, Ingemann, Grundtvig, Hauch (hver 1).
Eller for at tage et Samlerarbejde, Berggreens „Melodier til
Fædrelandshistoriske Digte", der udkom Aaret før (1840). Saadanne
Samlinger, der saavel har poetisk som musikalsk og, for den sidstes
Vedkommende, tillige historisk-kritisk Værdi, ser ikke længer Dagens
Lys. Intet Under da, at vi ganske mangler Forudsætning for at
faa, endsige for at bruge slige populære Bøger, som særligt
Tyskerne ejer siden Erks og Bøhmes Tid, en Visebog som Dr. Max
Friedlaenders „Gommersbuch" (2. Udg. 1897) eller en Skolebog som
Dr. Karl Schmidts „Hilfsbuch für den Unterricht im Gesange
auf den höheren Schulen" 1902. Kilderne dertil synes hos os helt
udtørrede.
Og dog er der en enkelt, som i den sidste Menneskealder netop
er rundet rigeligt. .Vi forlader hermed den Periode, hvorom de
foregaaende Overvejelser væsentlig har drejet sig, og vender os til en
ældre Tid med Hensyn til hvilken dette Emne er gunstigere faren,
oß som længst har tilhørt Historien.
Det er kendt nok, hvorledes Middelalderens Folkeviser alt be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
