Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Moralskræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moralskræk
911
dialektiske Brydninger, som for et Øjeblik kruser den dogmatiske
Ensidighed til noget mere antydningsrigt.
Den ovenfor citerede Udtalelse om Kundskabstilegnelsens Betydning
for Karakterudviklingen er ganske typisk. Med fuldstændig Klarhed har
Georg Brandes set Manglerne, men i samme Øjeblik som Problemet
aabner sig for ham, skyder der sig et uvedkommende Moment imellem —
Hadet til den borgerlige og bornerte Opfattelse af Moralen. Det er en
Bom, der standser al videre Drøftelse.
Efter den første Sætning vilde det knapt være faldet En ind, at hele
Resultatet af den paabegyndte Tankebevægelse skulde blive et letkøbt
Spark til et Ord. Er der virkelig nogen Overlegenhed, nogen
Sejers-følelse i at kalde Ordet Moral for græsselig? Er der blot nogen Sandhed
i at kalde det saaledes? Er det blevet brugt af uværdige, har det jo
haft samme Skæbne som alle Ord. Hvormangen magtsyg Aand, der blot
tænkte paa eget Ry eller egen Fordel, har ikke brugt Friheden som sit
Feltraab? Hvormangen uværdig Charlatan har ikke raabt paa Markedet
med Skønhed? Vi behøver ikke at gaa langt for at finde Eksempler paa
begge Dele.
Og til Gengæld er det „græsselige" Ord blevet brugt baade af dem
og om dem, der storsindede og geniale søgte Betingelserne for den
sundeste og frieste Livsudfoldelse? Det vilde være let at nævne en
straalende Liste af Mænd, der uden at skræmmes af Ordets Misbrug har
„moraliseret". Baade Sokrates og Jesus af Nazareth staar paa denne Liste, og
føre vi den ned til Dato, finder vi Navne som Guyau, Nietszche og Georg
Brandes selv. Alt, hvad Menneskeheden gennem Tiderne har udfoldet af
højsindet, selvopofrende, hensynsløs, genial eller skarpsindig Anstrengelse
for at raade Livets Gaade, omfattes af dette Ord. Det har Glans af
Menneskenes blodigste og ædleste Stræben, og de, der misbrugte det, ere
glemte; thi Dumheden er vel udødelig, men ikke dens Minde.
Et saadant Ord er det ikke klogt at opgive, fordi det bruges af Ens
Modstandere. Den samme utaalmodige og utopiske Aand, der saa ofte
har ødelagt Virkningen af Georg Brandes’ Angreb, er igen paa Spil. Der
er i hans Ord paa engang noget af et Barns Trods og af det Overmod,
som Guderne straffer. Hvis man er utilfreds med Renlighedstilstanden i
København, men klar over, at det forøvrigt netop er en saadan By, man
vil bo i, staar der ikke anden Udvej aaben end at forbedre. Det er ikke
givet Enkeltmand at bygge Mage til det, der er Slægters Arbejde.
Uviljen mod Oldet Moral begrundes imidlertid tillige mere sagligt
som Uviljen mod det blot indskrænkende og tæmmende. Denne
Indvending er uimodsigelig, hvis den blot gælder det snæverhjertede, moralske
„du skal ikke "-System, men i sin ubestemte Almindelighed tillader den
en videre Fortolkning, som ligger nær, naar man kender den Aand, hvorfra
den udspringer. Ikke blot hos Georg Brandes, men i hele den moderne
Bevægelse finder man en „Moralskræk", der kun kan lignes ved
Overklassernes Socialistforskrækkelse. Af Frygt for de Farer, som det er let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
