Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Moralskræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
912
Moralskræk
at faa Øje paa, har man en Tilbøjelighed til at afvise selve
Kærnepunktet, og i Stedet for at forsøge en Løsning, at gaa udenom og
hjælpe sig med foreløbige eller tilsyneladende Udveje. For den moderne
Aandskultur, der er individualistisk i sin Tendens, er netop det i
Moralen, en Forargelse, som er selve dennes Væsen, „det indskrænkende
og tæmmende", eller om man vil bruge et Udtryk, der ikke lægger for
Had: „det begrænsende".
Det er derfor ikke tilstrækkeligt at fremelske nye Krav — nye, finere
og sjælfuldere Fornødenheder — dette er en Betingelse for moralsk V ækst,
men ikke i o’g for sig Moral. Underminerer det Pligtbegrebet, ophæver
det Begrænsningen uden at sætte en ny, betyder det, at Moralen
foreløbig har lidt et Knæk. Individualismen peger i den modsatte Retning af
Moralen og er for saa vidt antimoralsk. Moralen er et socialt Fænomen
— for den isolerede Personlighed vilde den ikke kunne opstaa, og for
den Personlighed, der isolerer sig, vil den kun i ringe Grad være en
Nødvendighed selv midt i et Samfund, ja desto mindre jo mere socialt
og moralsk følende dette er1). For Samfundet er Moralen derimod en
Livsfornødenhed. Med fuld Føje har man kunnet sige, at ikke
Pligtbegrebets Art, men Pligtfølelsens Styrke var et Folks sande etiske
Maalestok. Derfor vil man ogsaa ofte hos de sundeste, levedygtigste og mest
handlekraftige Folk som f. Eks. Englænderne finde en udviklet social og
moralsk Pligtfølelse, der hellere end at slappes ytrer sig som Bornerthed
og har Hykleriet til Følge. Hvor den religiøse Drivkraft er ved at
forsvinde, vil det være af dobbelt Vigtighed, at Samfundet formaar at
udforme kraftige, markerede Moralbegreber og haandhævde dem uden altfor
klejnmodig Personsanseelse.
Naar Georg Brandes i samme Øjeblik, han udtaler Ønsket om en
Moral (ganske- vist under et andet Navn) protesterer mod det
indskrænkende og tæmmende, lyder det som et sofistisk „baade i Pose og Sæk"
— nok Moral, men ingen Tvang, som om disse to Begreber lod sig
adskille. En konsekvent Betragtning maa tværtimod snarest føre til, at
Moralen, for at yde den størst mulige individuelle Frihed, maa lægge
Hovedvægten paa Indskrænkningerne. Det vil være langt mere tyngende
for Personligheden at blive belæsset med de mange Raad end med de
faa Bud. At reducere disses Antal og anbringe dem paa de Punkter,
hvor de generer Livets Færdsel mindst, men samtidig beskytter dets
Sikkerhed bedst og plante dem fast og dybt, deri vil social Etik se sin Opgave.
Man kan maaske skimte noget mere bag Georg Brandes’ Ord end
Tilløb til teoretiske Overvejelser. Er det ikke rimeligt, at der bag dette
Hjertesuk ligger friske Erfaringer — skyldes det ikke snarest et Blik paa
Tilstandene, saadanne som de er herhjemme i Øjeblikket.
’) Det er et Forhold, der utvivlsomt spiller en Rolle med Hensyn til den
Individualisme, der giver sig Udslag i Forbrydelser. Den stigende Kultur skaber
sin egen Modstrøm — jo bedre Flertallet er, desto lettere Arbejdsfelt frembyder
det for Mindretallet. Det er en Faktor, der trækker fra i Udviklingens Facit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
