Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Disciplinens Skærpelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
918
Disciplinens Skærpelse
første Behandling, se nu paa den stakkels forventningsfulde radikale
Menigmand, hvor forvirret han er, mens Farven langsomt skifter og Blodet
svales af under dette sidste Vekselbad. Den første Behandling af
Finansloven, han havde ventet som det store Uvejr, er kommet som en ganske
sagtmodig, lidt søvnig Forhandling for tomme Bænke. Hr. Slengerik
har udtrykkelig fralagt sig at være antiministeriel, Hr. Zahle har været
en tavs og opmærksom Tilhører til den almindelige Tilslutning til
Ministeriet. Der har hvilet et Præg af uskyldig Søndagsfred over dette Hjørne
af Rigsdagssalen — „det urolige Hjørne", som man maaske kunde kalde
det med et Udtryk, Aviserne plejer at bruge om Balkanstaterne. Og
ligesom for ikke ved Modsætningen at kaste nogen Mistanke over
Forbundsfællernes fordragelige Optræden, har ogsaa Socialdemokratiets Talere
lagt Baand paa sig og givet Afkald paa efter Sædvane at bruge denne
Finanslovsdebat som det store Forspil, i hvilket alle de Motiver blev
an-slaaede, som den senere Agitation skulde udnytte og bearbejde.
Det er ikke nogen Hemmelighed, hvoraf denne Stilfærdighed
kommer. Den er en Dyd af Nødvendighed. Forud for Finanslovens
Behandling er gaaet nogle Partimøder i Venstre, hvor den regeringsvenlige Side
af Partiet, ansporet dertil af Ministeriets mest indflydelsesrige Medlemmer,
har indtaget en temmelig haandfast Holdning overfor „Uroen". Man har
saa at sige givet dette Væsen Mundkurv paa. Partiet har ændret sine
Vedtægter, Disciplinen er blevet skærpet, — mere har
Offentligheden ikke faaet at vide.
Men det er ogsaa nok, desværre. Vi er ganske vist uvidende om,
i hvilken Retning denne Skærpelse gaar, og om det er bestemte Tilfælde
af Illoyalitet, der tages Sigte paa. Selv Udenforstaaende har af og til
haft en Fornemmelse af, at der forekom saadanne endog temmelig
graverende Eksempler paa, at en Mand med en betroet Post i Partiet
samtidig havde en betroet Post blandt dem, der modarbejdede det Flertal
af Partiet, der havde gjort ham til deres Tillidsmand. Et saadant
Dobbeltspil bør ikke taales, derom kan alle være enige. Men bortset herfra
var det just ikke „Disciplinens Skærpelse", vort politiske Liv trængte til.
Det trængte til lige det modsatte, mindre Disciplin, mere Frisind fra
Partiets Side overfor det enkelte Medlem. Allerede i Udtrykket er der en
militærisk Klang, noget af den Prøjseraand, der er Danske saa fremmed
og frastødende. Og dernæst, hvis Parlamentarismen, saaledes som det i
Almindelighed paastaas, er Regeringen ved Partier, og Partiet tiltager sig
en stadig voksende disciplinær Myndighed over sine Medlemmer, saa
nærmer tilsidst de to Yderpunkter, Parlamentarismen og Despotiet, sig
praktisk til hinanden og virker i samme Aand. Det er ogsaa let at
iagttage, hvorledes vi her i Landet, efterhaanden som vi har nærmet os til
Parlamentarismen, samtidig har skærpet Partidisciplinen, i hvert Fald i
Flertalspartiet. I vor politiske Ungdomstid, i Tiden fra 1848 til 1872,
var der langt mere Frihed for den enkelte indenfor Partiet, baade i
Bondevennernes og de Nationalliberales Parti. Vi tænker ikke blot paa de
ledende, paa Mænd som Tscherning og Monrad, hvis Mangel paa
Partitugt næsten var et Mundheld. Men ogsaa de, der kom i anden Række,
blev aldrig helt holdt under Partiets Vande. I alt Fald kunde i hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
