Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Disciplinens Skærpelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
919 Disciplinens Skærpelse
Parti et lille Tal af mere selvraadige Folk godt trives ved Siden af de
partitro. Nu kan ikke engang et enkelt Medlem af den Kaliber taales.
Han er „Idealist", siges det i nedsættende Forstand, d. v. s. ubrugelig i
den praktiske Politik. En Mand som Hr. Peschcke Køedt er et
Eksempel paa den Skæbne, der venter saadanne „Idealister".
Og hvad der er endnu værre, — fra Rigsdagen breder denne „Skærpelse
af Disciplinen" sig ud til det politiske Liv udenfor Rigsdagen, til
Vælgerforeninger og Aviser, og fra dem igen til Sider af det offentlige Liv, som slet ikke
har noget med Politik at gøre. Naar vi faar Retsreformen gennemført,
faar vi partidisciplinerede Nævninger, med en Kirkeforfatning følger
parti-disciplinerede Medlemmer af Menighedsraadene osv. Og videre gaar
Disciplinen til Videnskab, Litteratur, Kunst.
Det er denne Partidisciplin, der er den egentlige Militarisme her
i Landet. Der tales saa meget om „Militarisme", men Enhver, der ikke
laver Rummel med den Slags Kraftord paa Folkemøder, ved godt, at
Militarisme som Samfundstilstand, saaledes som man har den baade i
Tyskland og Frankrig, kender vi ikke til i Danmark. Hvad vi lider at
her i Landet er Aands-Militarisme. Her kan ikke holdes en Tale
af en Universitetsprofessor til de unge Studenter, uden at der paa en
halv Side af den trykte Gengivelse af Talen findes en saadan Vrimmel af
militære Ord og Lignelser som denne: „En Hær i sluttet Trop",
„Stormangreb", „Marodører", „sejrende Hærs Spor", „Okkupationskorps",
„Krigstjenesten", „fuldt færdig Mundering", „Fanfarerne", „Rustningen",
„Landsknægte", „de deserterede ikke", „Stabstrompeter i den modsatte Lejr".
Dette er ikke en Beskrivelse af et Slag i den japanesisk-russiske Krig,
men af Aandslivet i Danmark i det foregaaende Tidsrum.
Og som Partityranniet fra Politiken trænger ind i Aandslivet, trænger
det videre fra Autoritetspartierne ind i Frihedspartierne. Disciplin blandt
dem, der anerkender Autoritetsprincipet, lad gaa, men Disciplin blandt
dem, der bryster sig med Frihedens Navn — ha! ha! Og dog, ingen
vil vove at benægte det, det Parti her i Landet, hvor Partitvangen er
haardest, hvor blind Lydighed belønnes bedst og det ringeste Mukkeri
drager Straffen over sig med sikrest Haand, det mest kontante Parti
kunde man maaske sige, det er det radikale Parti, Aandsfrihedens
Beskærmer og Bevogter. Hvis ikke Brugen af dette Navn er det
skinbarlige Hykleri, maa man være slagen med Blindhed, naar man tror at
kunne skabe frie Mennesker, overbevisnings tro Mænd af en saadan
disciplineret Soldateske. Og slagen med Blindhed har man været.
Hørup, denne kloge Mnnd, der under fire Øjne ikke havde Respekt for
meget her i Verden, Parlamentarismen indbefattet, geraadede i fuldkommen
Raseri, naar han talte om den usalige Demonstration af „de 15",
hvoriblandt Flertallet som bekendt var Mænd af samme Anskuelser som han
selv. Og vel at mærke, det, han rasede over, var ikke Indignationen
hos disse Mænd, men Opsætsigheden mod Partiet. „Det kunde
ikke tænkes i noget andet Parti, f. Eks. blandt Grundtvigianerne", udbrød
han i Vrede. Ak, hvilken Naivitet, og hvilken Foragt! Som om et Parti,
hvis Stolthed det er at kalde sig et Parti af Videnskabsmænd og oplyste
Mænd, kan slaa sine Medlemmer i Hartkorn med halvstuderede Røvere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
