Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Disciplinens Skærpelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
920
Disciplinens Skærpelse
og Snobber fra „Samfundsbevarelsens* Overdrev. Som om ikke
Disciplin, haandhævet med denne Strænghed indenfor et Frihedsparti, gør
Friheden samme Tjeneste som i Fablen den Bjørn: der sad paa Vagt hos
sin sovende Herre, men i sin Iver for at beskytte ham slog ham ihjæl.
Dog lad gaa, at Førerne fordrer Lydighed, det hører paa en Maade
med til deres Bestilling. Og lad ogsaa gaa, at de menige frivillig viser
Lydighed i det enkelte Tilfælde, maaske i mange enkelte Tilfælde. Men
bort med Lydigheden som Princip, som et af Partikampen dikteret
nødvendigt Princip! Hvis dette Princip trænger igennem i vort offentlige Liv,
kommer dette til at mangle sin skabende Kraft Det virkelige Kildespring
i det politiske Liv er dog den Enkeltes sunde, robuste
Selvstændighedsfø-lelse. Hvor denne mangler, mangler Træet Saft og Kraft i sin Bod, selv
om ogsaa Stammen bærer Løv og Krone. De politiske Dilettanter, hvoraf
det radikale Parti har en saa bugnende Overflødighed, raaber bestandig
op med deres fri Institutioner og Begreber. Fri Tanke, fri Kærlighed,
fri Forfatning, fri Konkurrence, fri Tale m. m. lige ned til fri
Teaterdrift. Der mangler kun eet: Fri Mænd. Hvor en saadan engang
imellem findes, hedder det straks: Ud med ham, den Forræder, eller hvad
der har samme Mening, den Idealist, den Særling! Derfor bliver det
nødvendigt af og til at proklamere den Sandhed, at højt over alle Meninger
og Meningsmodsætninger staar det at være en fri Mand, der siger sin
egen Mening efter fri Tilskyndelse og ikke den Mening, andre vil have,
at han skal sige.
Engang imellem siges det jo ogsaa. Saaledes sagde Professor Georg
Brandes det engang med stor Styrke i den Tale om „Venstre og
Sønderjylland*, han holdt i Kallundborg paa Valgdagen den 3. April 1901.
og som nu er trykt i hans samlede Skrifter. Men det er ikke nok at
sige det, man maa ogsaa handle derefter og bære Konsekvensen deraf.
Hvis Ens Ord ikke respekteres, ja hvis det forhaanes paa det tydeligste,
maa man gaa ud af sit Parti og udadtil indtage den fri Holdning,
delsvarer til Ordene.
En anden Mand, som derimod ikke blot har talt men ogsaa
handlet som en fri Mand, er Hr. Peschcke Køedt. Han har netop i
disse Dage udgivet en Bog, der under Titlen: „Efter Systemskiftet*,
handler om mange Ting, om Forsvarssagen, Toldreformen, Lotterierne,
Or-densvæsenet, endog om et Verdenssprog. I nogle af disse Artikler, f. Eks.
den om Forsvarssagen, er Forfatteren regeringsvenlig, i andre, som de
om Lotteri- og Ordensvæsenet, gaar han imod Begeringen, og i atter
andre er han ude paa Vidder, hvor de praktiske Politikere vel vogter sig
for at sætte deres Ben. Der gaar en Susning af den uafhængige Mands
Selvstændighedsfølelse gennem Bogen, man fornemmer tydeligt den Trods
og Lyst til at gaa paa tværs, som Partitvang fremkalder i virkelig fri
Sind. Selv om Bogen ikke er skrevet med Georg Brandesk Sprogkunst,
Fyndighed og Vid, har den det Fortrin at være skrevet af en Mand. der
har Handling bag sine Ord.
E. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
