Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Evangelieforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Evangelieforskning
939
En Forfatter som Kalthoff, der vil benægte at vore
Evangeliers Jesusbillede er dannet over historiske Erindringer om en
bestemt Person, søger derfor ganske naturlig af al Magt at bestride
den føromtalte Forskel mellem Joh. Ev. og Synoptikerne: „den
synoptiske Kristus, i hvilken den moderne Teologi gennemgaaende
mener at have den historiske Jesus’ Træk, staar ikke et Haarsbred
nærmere ved en virkelig menneskelig Opfattelse af Kristendommen
end det fjerde Evangeliums Kristus. — Jomfrusønnen, den
opstandne og himmelfarne er som historisk Personlighed nøjagtig
lige saa utænkelig som den johannæiske Kristus". Bortset fra det
negative historiske Resultat falder dette sammen med, hvad der fra
modsat Side gøres gældende mod den nyere Evangeliekritik. Torm
skriver i det anførte Skrift, „at der ikke inden for det foreliggende
Kildemateriale er noget fast Holdepunkt for den Paastand, at der har fundet
en gradvis Udvikling Sted i Retning af Jesu Guddommeliggørelse".
I det „foreliggende Kildemateriale" er udtrykkelig
Johannes-Evangeliet indbefattet. Og Ordene maa betyde, ^at Jesu
Guddommelighed behersker og gennemtrænger Fremstillingen i lige saa
høj Grad i det ældste som i det yngste Evangelium. Thi at
samtlige Evangelier hidrører fra Mænd, der troede paa denne
Guddommelighed, er en at alle indrømmet Selvfølgelighed.
Forsøgene paa at bestride Afstanden mellem
Evangelielitera-turens ældre og yngre Led i Henseende til deres Kristusbetragtning
savner unægtelig ikke Støtte i de nyere Undersøgelser over
Mar-kus-Evangeliet. Man er tidligere ofte med al for stor
Tillidsfuldhed gaaet ud fra, at vi i dette vort ældste Evangelium stod over
for en ligefrem Nedskrift af den apostoliske Forkyndelse uden
literære Mellemled, præget af den første Fortællers umiddelbare
Friskhed, fri for al Teologi og derfor — trods Forfatterens
Kri-stustro — med et ret menneskeligt Jesusbillede. Herimod har
Wrede (das Messiasgeheimnis 1901) taget kraftigt til Orde: ogsaa
Markus tænker dogmatisk, han er kun i ringe Grad behersket af
de historiske Erindringer, han lægger Fortællingerne til Rette efter
sine teologiske Forudsætninger. Betragter man Markus gennem et
stærkt Forstørrelsesglas, har man et Forfatterskab som Johannes’.
Men den sidste Ytring viser, at selv Wrede dog paa ingen Maade
benægter den store Afstand: „saa afblegede som det fjerde
Evangeliums Forestillinger er Markus’ dog ikke. Han arbejder ikke
med et udviklet Dogme, han polemiserer og forsvarer ikke som
Johannes, han er ganske anderledes naiv" (S. 144). Det johannæiske
59*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
