Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Evangelieforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940
Evangelieforekning
Kristusbilledes store Afstand fra det synoptiske staar da stadig fast.
Og man vil aldrig udtømmende kunne forklare denne Afstand ved,
at Johannes har Blik for Sider hos Jesus, som de tidligere
Forfattere ikke havde fremdraget Man tænke paa Jesu evige
Forud-tilværelse, hvorom de første Evangelier intet aner — hvorledes den
behersker Billedet: fra sit evige Samliv med Faderen har Jesus
hentet sin guddommelige Lære. Man tænke paa Evangeliets
Jesus-Taler, der ikke blot røber Forfatterens Stil i Stedet for den
kendte Overleverings, men helt igennem behandler Jesu Person i
en efterpaulinsk Teologis Aand. Hvad kan man kalde dette
andet end netop en stærkere dogmatisk Gennemførelse af Jesu
Guddommelighed. Naar man nu betænker, at efter Johannes Ev.
følger hele den kirkelige Udvikling, der ender i den færdige
Treenig-hedslære, saa er det med god historisk Ret, at man i Forskellen
mellem Johannes og Synoptikerne ser: ikke nogle Forfatteres
tilfældige Ejendommeligheder, men to Trin i en bestemt
Udviklingsrække, og det netop, en Udviklingsrække, der gaar i Retning af
Jesu Guddommeliggørelse.
Ved de synoptiske Evangelier staar vi nu over for den faste
Grund, hvorpaa den Harnack’ske Skole vil opbygge det historiske
Jesus-Billede. Ganske vist er dens Standpunkt ikke det, som
Kalt-hoff karikerende tillægger den: at medens det fjerde Evangelium
har villet give en filosofisk Idé i messiansk Klædebon, har
Synoptikerne villet skildre et historisk Individ, en jødisk Rabbi. Ogsaa
Synoptikeme har villet skildre et guddommeligt Væsen. Men da
Dogmet i langt ringere Grad behersker deres Fremstilling, bliver
der den store Forskel, at medens Joh. Ev. er Skaber af et
Kri-stusbillede og en Kristuslære, er de ældre Evangelier endnu at
betragte som Formidlere af en Overlevering1). For den
historiske Udnyttelse af disse Skrifter er det. nu et afgørende
Spørsmaal, om vi kan udskille Overleveringselementerne af Forfatternes
Bearbejdelse. Dette fører ind paa Undersøgelsen af disse Skrifters
Kilder. Det har i nyere Tid været almindeligt at betragte
Markus-Evangeliet som Kilde til de to større Skrifters fortællende Dele
(dette Udtryk er at forstaa som Modsætning til Talestoffet).
Markus indeholder jo næsten alt det for de andre fælles fortællende
Stof, og Rækkefølgen hos Markus synes at have været
bestemmende for de andre. „Sammenligner man Markus med de to andre
* •
l) Joh. Weiss: Das älteste Evangelium S. 10*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
