Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Evangelieforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Evangelieforskning
941
Synoptikere, saa lader det sig dog ikke benægte, at det ikke blot
har dannet Traaden for disse to, men at det ogsaa viser den
bedste Ordning og gaar tilbage til’ en Tradition af første Rang"
(Harnack Chronologies 652). Hvis denne Gisning —
Markushypotesen — er rigtig, vil man paa mange Punkter gennem
Sammenligning mellem Markus, det formentlige Grundlag, og de andres
tilsvarende Stykker, Bearbejdelsen, kunne studere Arten af den
Omformning, som Overleverin gsstoffet er blevet underkastet. Og
Resultatet skulde være, at Omformningen bl. a. gik i Retning af
en stigende Gennemførelse af Jesu Guddommelighed. For
Historikeren vilde dette betyde, at jo længere vi trænger tilbage i denne
Litteratur, des mindre dogmatisk, des mere historisk artet bliver
Billedet. Ealthofif, der bestrider ogsaa de synopt. Evangeliers
historiske Grundlag, fremdrager nu denne Kildesondrings Usikkerhed:
det møjsommelige Arbejde, der gennem lange Tider har været
anvendt paa at udrede de tre første Evangeliers indbyrdes
Forhold har ikke ført til noget sikkert Resultat Just som man nu i
Antagelsen af Markus som Grundlag mente at have naaet et
nogenlunde fast Stade, har — gennem Wredes Kritik — ogsaa
denne Støtte vist sig vaklende. Og ogsaa fra den modsatte Lejr
henviser man til Markushypotesens Usikkerhed for at bestride, at
man skulde have Ret til „ud fra Beskaffenheden af Mattæus’ og
Lukas’ Variationer i Forhold til Markus at drage Slutninger m. H.
t. Arten af den Omdannelsesproces, som de evangeliske
Beretninger skal have gennemgaaet". (Torm anf. Skr. S. 11).
Her maa nu straks gøres den Indrømmelse, at det vistnok er
umuligt at opretholde Markushypotesen i dens simple Form d: at
Markus Ev. nøjagtig i den Skikkelse, i hvilken vi har det, skulde
have foreligget som Grundlag for de andre. Man kan næppe
bestride, at Markus er det ældste Evangelium. Et af de
betydeligste Indlæg mod Markushypotesen1 begynder med, at „den
Antagelse, at vort andet Evangelium er det ældste, ikke mere er
nogen Hypotese, men et videnskabeligt Resultat" og vægrer sig
ved at bevise, hvad der allerede hundrede Gange er bevist. Men
derfor behøver det jo ikke at være det ligefremme Grundlag for
de andre. Et ældre Skrift (,Ur-Markus") kunde jo være benyttet
af alle tre Synoptikere. Adskilligt taler for en saadan Antagelse.
I Lukas Ev. mangler jo f. Eks. en sammenhængende Række For-
1 Joh. Weiss: Das älteste Evangelium 1903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
