Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Evangelieforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Evangelieforskning
943
sen ikke ter gaa ud fra, at vort Markus-Ev. altid har
Fortællingen i dens ældste Form, maa dog ogsaa han være tilbøjelig til at
antage, at dette som Regel er Tilfældet. Vor Markus staar jo dog
ved sin Helhedstype det formodede Grundlag nærmest og er
det ældste os bevarede Skrift, hvori dette Grundlag er optaget.
Man vil da sikkert vedblivende — med Iagttagelse af fornøden
Kritik — gennem Mattæus’ og Lukas’ Variationer fra Markus kunne
hente Belæring om den Omdannelse, som de evangeliske
Beretninger har gennemgaaet1.
Men rent bortset fra, hvorledes man stiller sig til
Spørsmaa-let om Grundskrifterne, vil man ad anden Vej kunne paavise at
Overleveringsstoffet i de tre første Evangelier foreligger i en
teologisk bearbejdet Form, og at denne Bearbejdelse netop er gaaet
i Retning af at tilpasse Erindringens Jesus-Billede efter Troens
Kristusskikkelse. I de første Evangelier kan man for saa vidt
allerbedst studere den dogmatiske Bearbejdelse af Stoffet, som den
her er gennemført med ringere Kunst og Konsekvens end i det
fjerde Evangelium. Dér er de faste Overleveringsdele næsten
aldrig blevet staaende i ufordøjet og utillempet Form, her hos
Synoptikerne kan de lettere udskilles. Vi møder ofte i de ældste
Evangelier den historiske Erindring som et genstridigt Stof,
hvormed Menighedstroen har tumlet paa forskellig Vis uden helt at
kunne tilpasse det efter sine Formaal. Hvor man forlanger af
Jesus, at han skal godtgøre sin Messiasværdighed ved et Mirakel,
afviser han det ganske, „der skal ikke gives denne Slægt noget
Tegn" (Mk. VIII, 12). Denne Fordring og Jesu Afvisning deraf
lader sig nok forene med Beretningen om Jesu Helbredelser og
Dæmonuddrivelser — heri saa’ man næppe noget messiansk eller
guddommeligt, adskillige øvede det samme (Mt. XII, 27). Men
Begæringen og Afslaget var lige uforklarlige, hvis Jesus havde øvet
Gerninger med det Præg af guddommelig Magt som Formeringen
af Brødene, Vandringen paa Søen, Stormens Beroligelse. Altsaa:
den virkelige historiske Sandhed: at Jesus ikke gjorde Tegn af
sidstnævnte Art, har efterladt sig Spor i Fortællingen om
Tegnfordringen — et erindret Træk, der i sig selv er nok til at
udpege hine Naturundere som senere Affødninger af Troen. Mange
1 Det af Prof. Torm kritiserede Skrift har da ogsaa kun behandlet Markus
som Grundlag med det bestemt udtalte Forbehold ,at Grundskrifterne ikke kan
betragtes som fast afgrænsede Størrelser".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
