Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Evangelieforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
944
Evangelieforskning 944
Eksempler af beslægtet Art kunde nævnes. Jesu Oprindelse fra
Nazaret hæver sig ud som en uudslettelig historisk Erindring derved
at den paa forskellige, hinanden modsigende, Maader søges forenet
med den Oprindelse fra Betlehem, som Messias-Dogmatikken krævede.
En Overlevering har holdt sig, om at Jesus skulde have godtgjort, at
Messias ikke kunde være Davids Søn (Mt. XXII, 41). De Stamtavler,
der vil bevise hans Messiasværdighed ved hans davidiske Afstamning,
er dermed henviste til de teologiske Tilsætningers Kres. Det huskes,
at Jesu paarørende ikke var blandt de troende (Mt. XII, 48). Dette
er uforeneligt med Underne ved hans Fødsel, der altsaa gennem
Evangeliernes eget Vidnesbyrd er udpeget som Troens senere
Frembringelser. Et særligt slaaende Eksempel paa Erindringernes
Omformning i Troens Interesse har vi i Evangelisternes
Fremstilling af Jesu Hensigt med Lignelserne: han benytter dunkle
Gaade-taler for at forhærde Tilhørerne, for at støde dem bort. Dette
stikker stærkt af mod det Helhedsindtryk, der ellers gives af Jesu
Forhold til Folket, hans Medynk med dets Lidelser, hans Arbejde
for at vinde det for Budskabet om Guds Rige. Man forstaar det
kun som Frugt af en teologisk Reflektion: dels gør man hans Ord
til hemmelighedsfuld Mystik for at hæve dem over almindelig
Mennesketale — dels vil man derigennem forklare, hvorfor just
det Folk, der hørte hans Tale, afviste Troen.
Selve Lignelserne, der som ejendommelige og afrundede
Kunstværker bedre har kunnet modstaa de omformende Tendenser,
staar for øvrigt ofte i en talende Modsætning til Evangelisternes
egen Teologi. I disse Fortællinger staar Mennesket umiddelbart
over for sin Gud üden at dogmatisk Kristustro eller Kirketro skyder
sig ind som Mellemled. Man tænke f. Eks. paa, hvorledes
Lignelsen om den fortabte Søn taler om Guds faderlige Tilgivelse uden
Antydning af nogen Forsoningslære, som dog af andre Steder kan
ses at have hørt med til Evangelisternes Dogmatik. Alle slige
Fænomener vidner højt mod dem, der vil benægte den faste
Over-leveringskærne i de første Evangelier og opfatte dem blot som
apokalyptisk messiansk Digtning. I saa Fald vilde de sikkert i
højere Grad være af én Støbning. Men det synes tillige at
gendrive den Paastand fra modsat Side, at vi ikke af selve
Kildematerialet skulde være i Stand til at godtgøre, at Overleveringsstoflfet
havde gennemgaaet en Omformningsproces eller bestemme disse
Omformningers Tendens og Art.
De vægtigste Indvendinger mod den kritiske Skoles al minde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
