Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Evangelieforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Evangelieforskning
945
lige Behandling af Evangeliernes Kildeværdi — 1) at vi ikke kan
tale om nogen stor Afstand mellem Markus og Johannes, og 2)
at vi ikke tør betragte Markus Ev. som det umiddelbare Grundlag
for de andre — er just Tanker, der er fremsatte i de
Undersøgelser over Markus Ev., der i nyeste Tid er fremkomne fra de
mest vidtgaaende af denne Skoles Tilhængere. Jo mere
Forskningen er bleven klar over, at vi ved dette Skrift staar over for
det ældste Led af vor Evangelieliteratur, des mere har Arbejdet
samlet sig om dette. Medens Wrede (Das Messiasgeheimnis) har
fremhævet, at Mark. Ev. allerede er stærkt dogmatisk bearbejdet
og langt mere beslægtet med Joh. Ev., end man tidligere havde
ment, har Joh. Weiss (Das älteste Evangelium) vendt sig mod den
Tillidsfuldhed, hvormed man ofte var gaaet ud fra
Markushypotesen, idet Grundlaget for vore første Evangeliers fortællende Dele
efter hans Mening snarere maa søges i et tabt Skrift (Ur-Markus).
Begge disse Paastande vil i Virkeligheden stille vor
Evangelieliteratur i noget større Afstand fra de Begivenheder, som den
skildrer, end den hidtil antoges at staa. De betyder jo: l)at
allerede i det ældste Led af denne Litteratur er Overleveringen stærkt
bearbejdet og 2) at dette (Markus) er saa langt fra at være et
umiddelbart Nedslag af apostolisk Forkyndelse, at det ligesom de
yngre Sidereferenter kun gennem et litterært Mellemled staar i
Forbindelse med den. At det Arbejde, der i det svundne
Aarhundredes sidste Aartier er foretaget paa Evangelieliteraturens
Omraade, paa flere Punkter kan trænge til Revision og
Forbedring, vil ikke forundre nogen tænkende, — ethvert Svar, som
Videnskaben aftvinger sit Stof, skaber jo nye Gaader og
Spørsmaal. Men Erkendelsen af, at vort historiske Kendskab til
Jesus-Skikkelsen hviler paa vaklende Grund, giver ikke dette Afsnit af
Historien nogen uheldigere Stilling end saa mange andre, og det
turde være forhastet Pessimisme i den Anledning helt at forkaste
Evangeliernes Kildeværd og sætte dem i Række med
apokalyptiske Digtninge. Men vistnok vil de kun kunne godkendes som
historiske Kilder paa Betingelse af, at man sondrer mellem
Overleveringens faste Bestanddele og Bearbejdelsens Tilsætninger. Det
vedbliver at være fuldt korrekt at tale om de Omformninger, som
Overleveringen gennem Tiderne har gennemgaaet, og de
Omdannelser og Tildigtninger, som Stoffet har været Genstand for.
At det virkelig historiske Stof, der bliver tilbage, kan synes
fattigt og begrænset, tør jo ikke bebrejdes Forskningen. Og dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
