Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. Efter Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
969 Bidrag til Monrads Biografi
fondet det ønskeligt „om Folket havde haft en alvorlig Vilje til
at kæmpe til det yderste for at bevare — vel ikke Dannevirke men
— den Del af Slesvig, hvis Hjertelag var dansk, og man vilde
dog vel ikke sige, at man havde kæmpet til det yderste, naar
man sluttede en saadan Fred, medens Hæren og Flaaden var
fuldkommen kampdygtige, medens Fyn ikke var indtaget og
Fjenden ikke havde en afgjort Overvægt til Søs."
Den fransk-tyske Krig kom ham saa meget mere overraskende,
som han i Forsommeren 69 havde gjort et kort Besøg i Paris i et
privat Anliggende og ved Samtaler med civile og militære,
Regerings-Medlemmer og Oppositionsmænd og særlig med Thiers var
kommen til den Overbevisning, at Freden ikke vilde blive brudt,
i alt Fald ikke fra fransk Side. Da det nu desuagtet skete og
den danske Regering saa’ sig stillet lige over for et skæbnesvangert
Valg, fremgaar det af hans Artikler, at han nærmest hældede til
Forbund med Frankrig, idet han fremhæver, „at Neutraliteten kan
være forbunden med større Farer end en Deltagelse i Kampen og
at stridende Stormagter ved en Fredslutning let bliver enige om at
lade de smaa neutrale Magter betale Gildet. Tror man",
fortsætter han, „at det sejrrige Preussen vil tilbagegive Nordslesvig? Kan
man fortænke Nordslesvigerne i, om de anser deres Skæbne for
endelig afgjort ved den begyndte Krig?" — Men han var for
forsigtig til at give noget bestemt Raad, det er Regeringen, der maa
tage Beslutningen, og han tilføjer filosofisk: „bliver Udfaldet
heldigt, vil den blive anset som viis, i modsat Fald som
uforstandig".
I den indre Politik havde man kunnet vente, at nu, da den
gennemsete Grundlov var vedtaget, vilde der i alt Fald ikke saa
snart igen blive Spørgsmaal om nye Forandringer i Forfatningen.
Men dog begyndte man fra demokratisk Side allerede et Par Aar
efter at arbejde for Genindførelsen af den uforandrede Grundlov af
5. Juni 49, idet man var misfornøjet med det nye Landsting. Imod
disse Bestræbelser erklærede M. sig meget bestemt. Den Garanti,
som 5. Juni Grundloven havde haabet at finde i en
Valgbarheds-Censur havde i Tidens Løb vist sig at være utilstrækkelig, saa at
Landstinget truede med at blive et tomt Ekko af Folketinget. Det
var derfor ganske formaalstjenligt, at Grundloven af 66 i Stedet
for Valgbarhedsbetingelsen havde indført en forandret
Sammensætning af Landstinget, saa at det forbeholdes Kongen at vælge 12
Medlemmer og der gives de højst beskattede paa Landet og de
Tilskueren 190*. 61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
