Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. Efter Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
970
Bidrag til Monrads Biografi
Borgere i København og Købstæderne, der har en forholdsmæssig
Skatte-Indtægt, en større Indflydelse paa Valgene end før. — Da
Grev Frijs’s Ministerium d. 28. Maj 1870 afløstes af det
Holsteinske og de tre demokratiske Grupper under Forhandlingerne om
Fæstesagen havde genfundet hverandre, blev Forholdet mellem
Regeringen og Landstinget paa den ene Side og det forenede
Venstre paa den anden Side yderligere spændt og tilspidsedes i
Udstedelsen af de 44 Folketingsmænds Manifest, der proklamerede
Folketings-Parlamentarismen. Ræsonnementet var følgende:
Folkets Selsstyre er Grundlovens Tanke, Folketinget har det
konstitutionelle Livs Løftestang gennem Finansloven, idet det ved at
nægte denne kan gøre enhver Regering umulig, og Regeringen
skal altsaa til enhver given Tid repræsentere de Anskuelser, som
deles af Folketingets Flertal. — Imod disse Paastande optraadte
M. med hele sin Autoritet som Grundlovens Forfatter: Landstinget
har ganske den samme Myndighed som Folketinget til at
umuliggøre enhver Regering ikke alene ved at forkaste Finansloven men
ogsaa ved at gøre saadanne Forandringer i den, at Regeringen
ikke kan modtage den. Men hvis noget af Tingene ensidigt vil
misbruge denne sin Magt, „saa kommer Kaos, saa er der Fare
for, at Folkets grundlovmæssige Frihed kan gaa til Grunde. • —
„Vi anse det for vor Pligt at bringe i Erindring, at vort
konstitutionelle Liv kender en provisorisk Finanslov, gentagne
Opløsninger af Folketinget og en Rigsretsdom, der har kendt for Ret,
at et Ministerium har besluttet, medens Rigsdagen var samlet,
paa egen Haand at gøre betydelige Udgifter." Hans Konklusion
er derfor, at der hverken er en Folketings- eller en
Landstings-Parlamentarisme, men om man vil en Rigsdags-Parlamentarisme,
idet der, hvis en Mand har Flertallet i begge Tingene, næppe kan
være nogen Tvivl om, at Kongen ved indtrædende Ministerskifte
vil overdrage ham at danne et nyt Ministerium, for saa vidt Hs.
Majestæt maatte finde det paa nogen Maade foreneligt med
Landets Tarv. — Det er derfor bedst at blive i det gamle Spor:
Rigsdagen modtager med Tillid og Velvilje det af Hs. Majestæt
udnævnte Ministerium og søger efter bedste Evne at arbejde
sammen med det, idet den ser ikke paa Personerne men paa
Sagerne."
Langt almindeligere Opmærksomhed end disse Artikler i Berl.
Tid. vakte dog de to Forelæsninger, Monrad i Begyndelsen af
December 69 holdt paa Universitetet og som han kaldte „politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
