Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. Efter Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
971 Bidrag til Monrads Biografi
Drømmerier." Næppe har vel nogen, der hørte paa disse
Forelæsninger, senere glemt det mægtige, men tillige uhyggelige Indtryk,
de gjorde, og det skyldtes ikke blot Foredragene selv, men ogsaa de
ydre Forhold, hvorunder de blev holdte. Disse egnede sig ogsaa
i høj Grad til at sætte Fantasien i Bevægelse. Det var en
mørk og raakold December Eftermiddag, at man samledes i
Solennitetssalen, der med dens dengang endnu nøgne Vægge og kun
oplyst ved de to Lys oppe paa Katederet virkede ret trist og
nedtrykkende. Monrad besteg Katederet og ved Lysenes
flakkende Skin gensaa’ man det mægtige Hoved, men Haaret var
blevet hvidt og Ansigtet var furet af Tanker og Sorger, kun Øjnene
havde bevaret deres skarpe, næsten dæmonisk gennemtrængende
Blik. Saa begyndte han sit Foredrag, hvert Ord lød ind i Salens
fjerneste Krog og paahørtes i dyb Tavshed, og altsom det skred
frem, blev Stilheden dybere, Tusmørket sænkede sig tættere ned
over Tilhørerne og de følte sig mere og mere uhyggelige. Det
var ogsaa et meget mørkt Billede, han tegnede af Landets
Fremtid, og han stillede os Valget imellem at berede os paa en Kamp
til det yderste eller fuldstændig Afvæbning. Vælger vi det første,
maa vi være os bevidst, at Kampen for vor Eksistens ikke kan
føres paa „den civiliserede Krigsmaade", hvorefter det kun er den
regulære Styrke og de unge, der kæmper, medens den øvrige
Befolkning sidder hjemme og ser til og kun rammes af Fjendens
Kontributioner og Rekvisitioner, som Øvrigheden godhedsfuldt
paa-tager sig at fordele og som Staten senere betaler; efterhaanden
vænner man sig til Fjendens Nærværelse og „paa Markederne ses de
fjendtlige Soldater spadsere med en af Landets Piger under hver
Arm". Hvad der fordres ér, at hele Befolkningen tager Del i
Kampen og at den føres paa den uciviliserede, fortvivlede Maade, saa at
„Manden hellere stikker sin Gaard i Brand end at den skal give
Fjenden Ly, hellere kaster Føden i Brønden end at den skulde
stille Fjendens Hunger, og naar saa Sønnerne er dræbte og
Døtrene er skændede, saa tager han Konen i Haanden og
Tigger-posen paa Nakken og er nøjet med at dø i en Grøft, nynnende
Danmark deiligst Vang og Vænge". Det var paa den Maade
Russerne kæmpede i 1812, Grækerne i Frihedskrigen og Spanierne
mod de franske Marskaller og sejrede. — Det andet Alternativ, at
afskaffe en staaende Hær og en søgaaende Flaade, anbefaler sig
ved „den afgørende Vending, der er indtraadt i vor
Forsvars-historie". Tidligere da vi var Herre til Søs, kunde vi i alt Fald
01*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
