Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Willumsen: Gyldne Ord af J. Reynolds til de unge Kunstnere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
979 Gyldne Ord af J. Reynolds
paa Kunstens første Stadier, men jeg er tillige overbevist om, at
Studiet af andre Mestre, hvilket jeg kalder Efterligning, skal strække
sig over hele Livet, uden at man skal være angest for, at den skal
gøre den Skade, man har beskyldt den for, nemlig at svække
Op-findsomhedsevnen og derved unddrage vort Arbejde det originale
Præg, som ethvert Arbejde uden Tvivl bør have. Jeg er tværtimod
overbevist om, at al Forandring, ja endogsaa al original Opfindelse ene
fremkommer ved Efterligning. Ja, jeg vil gaa endnu videre og
paastaa, at endog Geni, i det mindste hvad der kaldes saaledes,
er et Barn af Efterligningen. Men da dette synes at staa i Strid
med den almindelige Mening, saa vil jeg forklare mit Synspunkt.
Det antages, at Geni er en Evne til at frembringe fortræffelige
Ting, der ligger udenfor Reglernes Rækkevidde, en Evne, ingen
Forskrift kan give os og som ikke kan erhverves ved Flid. Denne
Mening om det umulige i at kunne opnaa de Skønheder, der stempler
et Arbejde med Geniets Præg, forudsætter, at dette maa være noget
mere bestemt end det i Virkeligheden er, og at vi er og altid har
været enige om, hvad der maa betragtes som Geniets Kendemærker.
Men Sandheden er, at den Grad af Fortræffelighed, der stemples
som Geni, er forskellig til forskellige Tider og paa forskellige
Steder, og det ses da ogsaa, at Menneskene ofte har skiftet Mening
om denne Sag. Da Kunsten var i sin Barndom, betragtedes det
som en af dens højeste Bedrifter at kunne eftertegne en Genstand.
Folk, som ikke kender Kunstens Grundsætninger, tænker endnu
den Dag i Dag det samme. Men da man opdagede, at ethvert
Menneske ved at følge visse Forskrifter kunde lære at gøre det og endda
en god Del mere, blev Navnet Geni ikke længer brugt herom,
men blev nu kun tillagt den, som kunde give det, han fremstillede,
en ejendommelig Karakter, den, som havde Opfindsomhed og
Udtryksfuldhed og gav sin Model Gratie og Værdighed, kort sagt: de
Fortrin, som ikke dengang kunde læres ved Hjælp af nogen
kendt Regel.
Vi er ganske sikre paa, at Formens Skønhed,
Sindsbevægelsernes Udtryk, Kompositionen saa vel som det at give Arbejdet et
vist Udseende af Storhed, nu til Dags for en stor Del kan læres
gennem Regler; Dygtigheden dertil blev dog forhen betragtet som
Geniets Ejendom, og med Rette, for saa vidt vi ikke betragter
Geni som en Inspiration, men som Resultatet af skarp Iagttagelse
og Erfaring.
Den, som først gjorde nogle af disse Iagttagelser og arbejdede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
