- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
980

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Willumsen: Gyldne Ord af J. Reynolds til de unge Kunstnere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

980

Gyldne Ord af J. Reynolds

dem sammen til en fast Arbejdsmetode for sig, gjorde sig fortjent
til Geniets Navn; men sikkert er det, at ingen kom ret langt frem paa
én Gang. Den som gav det første Vink. vidste sædvanligvis ikke,
hvorledes han skulde følge det sikkert og metodisk, i det mindste
ikke i Begyndelsen. Han selv arbejdede paa det og forbedrede det,
andre arbejdede videre og forbedrede yderligere, indtil
Hemmeligheden blev opdaget og Fremgangsmaaden gjort saa tilgængelig som
forfinede Fremgangsmaader kan blive. Hvor mange flere Regler
der kan blive fastslaaede, er umuligt at sige, men da Teorien
rimeligvis vil gaa Haand i Haand med Kunsten, saa vover jeg at sige,
at jo mere Kunsten gaar fremad, des mere vil dens
Fremgangsmaade blive fæstnet ved Regler.

Vi behøver ikke at være bange for, at Teori nogen Sinde vil
undertrykke eller tilintetgøre Opfindelsesevnen eller tvinge den
aandelige Kraft helt ind under fastslaaede Love. Der vil altid
være Plads nok for Geniet til at røre sig og holde sig fri for
snævre Begreber og maskinmæssig Frembringen. Det, vi nu forstaar
ved Geni, begynder ikke dér, hvor Regler overhovedet ophører,
men hvor kendte, almindelige og forslidte Regler slipper op.
Nødvendigvis maa Geniets Værker saavel som enhver anden Virkning
have deres lovbundne Fremgangsmaade, ligesom de har deres
Aarsag. Det er ikke et tilfældigt Held, at udmærkede Arbejder
fremstaar; men Mænd med store Evner, saadanne som kaldes Genier,
arbejder enten efter Regler, de selv har opdaget ved Hjælp af deres
ejendommelige Iagttagelser, eller efter Fornemmelser af saa fin og
sammensat Natur, at de kun vanskeligt lader sig udtrykke i Ord,
særlig da Kunstnere som oftest ikke er duelige til at meddele deres
Ideer i Ord. Skønt disse Regler synes svære at faa Tag i og
vanskelige at udtrykke i Skrift, saa er de alligevel sete og følte i
Kunstnerens Hjerne. Og han arbejder efter dem med lige saa
stor Sikkerhed som om de stod med sort paa hvidt. At disse fine
Regler ikke altid kan tages og føles paa som de grovere Forskrifter,
er sikkert nok, men deraf følger kun, at det er nødvendigt at
opøve Hjernen til, ved en Art videnskabelig Sans at opfatte det, som
Ord, særlig af saa uøvede Skribenter som vi, kun meget daarligt
kan udtrykke.

Et af de store Kendetegn paa Geniet er dets Opfindsomhed.
Erfaringen lærer os, at vi ved at være fortrolig med andres
Opfindelser selv lærer at opfinde, ligesom at vi ved at læse andres
Tanker lærer at tænke. Den, der har uddannet sig saaledes, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0988.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free