Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Willumsen: Gyldne Ord af J. Reynolds til de unge Kunstnere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
981 Gyldne Ord af J. Reynolds
han er i Stand til at forstaa de store Mestres Arbejder og føie deres
Skønhed, har gjort et stort Skridt fremad i sin Uddannelse. Thi
hans Hjerte svulmer af Stolthed alene over denne Forstaaelse, og
han opstemmes omtrent lige saa mægtig, som om han selv
havde udført det, han beundrer. Ved paa denne Maade ofte at
varme vore Hjerter ved Samkvem med dem, som vi ønsker at
ligne, vil vi utvivlsomt optage noget af deres Tænkemaade og blive
besjælede deraf. Denne Modtagelighed til uvilkaarlig at antage
noget af deres hele Væsen, som vi omgaas, er stor hos Børn,
men bevares stadig i os, dog med den Forskel, at den unges Hjerne
er mere smidig end den voksnes, der maa varmes, før den kan
modtage et dybere Indtryk.
Gaar vi ud fra disse Betragtninger, som De med lidt
Eftertanke nemt kan udvikle videre, saa viser det sig, hvor stor Betydning
det har for os til Stadighed at studere de udmærkede Værker, og
at vi ikke alene skal skole os saaledes i vor Ungdom, men
fortsætte til vort Livs sidste Øjeblikke med at betragte de store Mestres
bedste Arbejder. Hvad de har udrettet, er ikke alene Næring for
os i vor Barndom, men er den Føde, som udvikler vor
Aands-kraft til Modenhed. Hjernen er som en mager Jordbund, der
hurtig kan blive gold og ikke vil frembringe et eneste Aks, hvis
den ikke til Stadighed frugtbargøres med fremmede Stoffer. Først
naar vi til Stadighed har haft de bedste Kunstværker for Øje og
derved befrugtet vore Hjerner med beslægtede Ideer, da, og ikke
før, er vi sat i Stand til at udføre Arbejder af samme Værdi. Vi
ser paa alting, der er om os, med disse skarpsynede Iagttageres
Øjne, og vore Hjerner er vænnet til at tænke i Overensstemmelse
med de ædleste og klareste Aander og er sat i Stand til selv at
opdage og udvælge det, som er stort og ophøjet i Naturen. Ikke
det største Geni kan leve af sit eget Forraad. Den, som har
besluttet sig til aldrig at ransage andre Aander end sin egen, vil
snart blive mindre end gold, han vil blive den fattigste af alle
Efterlignere, thi han vil dog blive nødt til at efterligne sig selv og
gentage hvad han ofte har sagt. Faar vi at vide hvad saadanne
Folk’ agter at male, vil det aldrig være vanskeligt at gætte os til,
hvorledes Arbejdet vil blive.
Naar jeg taler om, at man til Stadighed bør efterligne og
og studere de store Mestre, saa maa derved ikke forstaas, at jeg
vil raade nogen til nøjagtig at kopiere en andens
ejendommelige Aandskarakter. Den, der gør det, maa vente sig samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
