- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
1007

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Den kommunale Valgret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN KOMMUNALE VALGRET

et er alligevel gaaet anderledes med den kommunale
Valgret end Augurerne tydede deres Tegn og Varsler.
Da Konseilspræsidenten ved Festen i Kongens Have for
3 Aar siden gav sit bekendte Løfte om Indførelse af
almindelig Valgret ogsaa til Kommunerne, vakte denne
Udtalelse almindelig Forbløffelse. Augurerne smilede. I
iutet Parti vilde man rigtig tro paa en saadan Dybde i den
demokratiske Side af Ministeriets Program. Ganske vist havde Reformpartiet
i de foregaaende Aar i Folketinget indbragt og vedtaget et Forslag om denne
Reform. Men det fremgaar af Grev Frijs’ Tale nu i Oktober, at i hvert
Fald de Frikonservative har tænkt ved sig selv, at dette kun var et
Paradenummer. „Et er, som Greven sagde, at betragte noget som
attraaværdigt, naar det staar som en fjern Mulighed, et andet er at
gribe det, naar Tiden er kommen." Maaske ogsaa en og anden
Venstremand har næret en lignende Tanke i sit stille Sind. Thi der har
altid i Venstre været en fra radikal Side opildnet Mistanke om, at dette
Parti, naar Tidens Fylde kom, vilde vise sig som et Parti af Storbønder
og Sognekonger.

Fra det gamle Højres Side blev Konseilspræsidentens Løfte opfattet
som en grænseløs Dumhed. Skadefro gned Højre sig i Hænderne og
tænkte: Nu løber Gaardmændene over til Højre! Nu maa der da falde
Skæl fra de Frikonservatives Øjne, de maa se, hvor dette fører hen, —
nemlig lige ud i Socialisme. Og paa’ det første Delegeretmøde, Højre
derefter holdt, lød der ogsaa høje, hastemte Raab om, at nu maatte
begge Højregrupper slutte sig sammen til Kamp mod et Socialiststyre i
Kommunerne.

Socialdemokraterne tabte et Øjeblik Fatningen og Mælet, — men ogsaa
kun et Øjeblik, thi Mælet er stærkt i dette Parti. Først sagde de: Naar
Forslaget kommer paa Bordet, vil det sikkert vise sig ikke at indeholde
den lige, almindelige Valgret, men kun en lille Udvidelse. Saa hed
det, at da Ministeriet som bekendt havde forpligtet sig over for Kongen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/1015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free