Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Den kommunale Valgret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1008
Den kommunale Valgret
til ikke at opløse Landstinget, var hele Sagen Humbug. Og endelig da
det varede to Aar, inden Forslaget blev fremsat, strømmede
Socialdemokratens Spalter over af de groveste Beskyldninger for Forræderi
og Snyderi.
Saaledes var Stemningen, da Forslaget for et Aar siden kom til
Behandling i Folketinget. De første, der maatte trække i Land, var
Socialdemokraterne. De erklærede straks, at de vilde stemme for
Forslaget i den forelagte Skikkelse. Og hvis de samtidig dog har taget,
hvad man theologisk kalder en reservatio mentalis, d. v. s. tænkt ved
sig selv, at de nok bagefter skulde slaa Mønt i Agitationen af, at
Forslaget ikke gik endnu videre, saa slog ogsaa dette Klik. Forslaget, der
oprindelig lød paa lige Valgret for alle 25-aarige skatteydende og
selvstændige Mænd og Kvinder, blev nemlig i Folketinget udvidet til ogsaa
at medtage gifte Kvinder og Tyende. Af de særlig socialdemokratiske Krav
er der nu kun ét uindløst tilbage, nemlig at Alderen skal sættes ned til
22 Aar.
I Venstre mødte Forslaget ikke en eneste Mislyd. Fra alle Sider
kappedes man om at gøre det til Venstres Mærkesag. Der var højere
til Loftet i Folketinget i de Dage, denne Sag behandledes, end ellers.
Der var noget af det samme Sving i Forhandlingen som paa den
grundlovgivende Rigsforsamling. Her var intet af den Klasseegoisme, som
de Frikonservative havde gjort Regning paa. Her, hvor dog
Gaardmæn-denes Sag i strengeste Forstand stod paa Spil, tænkte de ikke som
Gaardmænd men som Demokrater og stemte ikke for
Hartkornsrettig-heder men for Menneskerettigheder. Anders Nielsen formulerede Løsenet:
Skellet skal slettes, ikke flyttes.
Tydeligere end ved nogen anden Lejlighed viste det sig her, hvor
stor en politisk Dannelse den danske Gaardmandsstand har tilegnet sig
gennem Forfatningskampens Opdragelse. De Aar har alligevel ikke været
saa visne som mange vil paastaa. Den danske Gaardmand har i dem
lært, hvad en Idé vil sige i Politik. Det er denne, man kunde maaske
sige Svaghed i Hjertet, der skiller ham fra Proprietærerne og Godsejerne.
De frikonservative Herrer er ikke angrebne af en lignende Svaghed.
Derfor rystede de paa Hovedet over det politiske Maaneskinssværmeri, deres
gode Ven Gaardmanden var falden hen i.
Tilbage var endnu det gamle Højre, og her skulde den almindelige
Valgret fejre sin højeste Triumf. Vi er med! lød det pludselig til
almindelig Overraskelse fra det gamle, eller rettere det unge Højre, thi
dette Parti gør som bekendt for Tiden med en virkelig Fortvivlelsens
Anspændelse Ungdommen til sit Program. Da det saa’, hvilken Ungdom
Venstre hentede fra denne Kilde, tænkte det: Her er Yduns Æble, det
skal ogsaa give os Ungdom! Vi er med, vi accepterer Princippet! Leve
den almindelige Valgret i Kommunen!
Et Aar er gaaet hen, og vi har nu for en Maaned siden oplevet tredie
Akt, som ingenlunde, skønt den kun bestaar af to Optrin, Grev Frijs’
Tale i Landstinget og Konseilspræsidentens Tale i Folketinget Dagen efter,
har været den mindst interessante. Thi den synes at indeholde Sagens
lykkelige Afslutning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
