Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Den kommunale Valgret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1010
Den kommunale Valgret
Det Estrupske Højre har bedre forstaaet, at her gælder det at være
for eller imod. Og det fortsætter uforfærdet sin Bejlen til den
almindelige Valgrets Gunst. Paa det jyske Højres Delegeretmøde blev det
vedtaget, at den kommunale Valgret maa undergives Udviklingens
Lov. Sandelig! — Højre er selv kommet under Udviklingens Lov.
Men hvilken ypperlig Situation for Venstre, at denne Sag er bleven
Genstand for Konkurrence mellem de to Højregrupper. Hvis de
Fri-konservative ikke vil, saa vil Estrupperne, og saa vil de Frikonservative
igen lidt mere. Saadan en Situation har ogsaa Estrup engang haft med de to
Venstregrupper, og da kunde han sætte igennem omtrent hvad han vilde.
Sandsynligvis vil da Ministeriet Deuntzer sætte denne Sag igennem,
som alle Partier nu er enige om at anerkende i Princippet. Foreløbig
har det gjort Sagen til sin Liv s s ag, det er Betydningen af
Konseilspræsidentens Tale. Denne Tale var i Formen meget maadeholden, men i
Sagen meget stærk. Hr. Deuntzer skød den kommunale Valgret frem
foran alle andre Sager og gjorde denne Sags Udfald til ét med Dommen
over Ministeriets hele Politik. Han valgte med beraad Hu det Ord, som
et Ministerium nødigst af alt bringer i Forbindelse med sin Politik,
nemlig Ordet Nederlag, til at betegne, hvad Betydning det havde for
Ministeriet, om Forslaget ikke blev vedtaget.
Herefter vil det falde svært at beskylde dette Ministerium for ikke
at være demokratisk nok. Og hvilken anden Forudsætning havde
egenlig dette Ministerium end at det skulde være demokratisk? Hvad Bet
har særlig det Parti, der nævner sig eller Hørup, til sin Utilfredshed
med Ministeriet og den Maade, hvorpaa det skøtter vort Lands Politik. _
Det er vist, at der er andre Interesser i det offentlige Liv end de
demokratiske, men har det politiske Venstre, selv dets radikale Side, paataget
sig at skøtte dem? Var ikke Hørup netop den, der mest af alle stillede
Opgaven derpaa, at det skulde være Alvor med det almindelige Demokrati,
at den sociale Ulighed skulde udjævnes, den menige Mand løftes op —
Skellet slettes! Viser nok, at Universitetsprofessorerne belærer
Studenterne om, at Hørup sad i Ministeriet som en Repræsentant for a a n d e 1 i g e
Interesser, men det er nok kun, hvad Henrik Ibsen vilde kalde „et
Nummer for den nys indkomne Rus fra Provinserne". Hørup var ikke
en Dilettant i Politik, det overlod han til sine Epigoner. Og han var ikke
en Repræsentant for Professorerne og Studenterne; tværtimod, af alle
Partier vilde et „Professorparti" have været ham mest imod, han, der
havde den paradoksale Opfattelse af Videnskaben, at den var en Sag for
Overklassen. De aandelige Interessers Røgt vilde han derimod have
overdraget til f. Eks. Universitetets Professorer med en Henstilling til dem om
ikke at holde sig saa stærkt tilbage som nu. Thi al deres videnskabelige
Dygtighed ufortalt og med al Anerkendelse af deres Folkeuniversitet, hvis
de tror, at Opgaven er løst hermed, saa mangler de ganske Sans for,
hvordan man præger et Folks Bevidsthed med Dannelsens Aand og Form.
Politik drejer sig derimod om Magten i Landet, og det Ministerium,
der arbejder paa at gøre den demokratisk, har løst sit Hverv.
E. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
