Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Den kommunale Valgret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1009 Den kommunale Valgret
Af disse to Taler var Grev Frijs’ ganske korte Tale ubetinget den
mest interessante, da det er ham, der holder Afgørelsen i sin Haand.
Han talte ikke om Modsætningen mellem Anskuelser, heller ikke om
Modsætningen mellem Partier, men om Modsætningen mellem Husmænd og
Gaardmænd. Hans Forudsætning var den, at det maatte være
Gaard-mændenes Sag at holde Husmændene nede, men hvis de manglede Sans
herfor og absolut vilde bænke Husmændene i Sogneraadcne, saa vilde
han og hans Fæller ikke længer hindre dem deri’, men nøjes med al
sørge for sig selv.
For at forstaa denne Tale, maa man huske to Ting. Den
nuværende Sammensætning af Sogneraadene giver ikke Godsejere og Proprietærer
nogen Indflydelse i dem. Man skal lede langt for at finde et Sogneraad,
hvor der sidder en Godsejer. Den højstbeskattede Femtedel af de
almindelige Vælgere, som nu vælger den større Halvdel af Sogneraadenes
Medlemmer, er Gaardmænd; det er dertor udelukkende Gaardmænd, der
regerer i Sogneraadene, og dem, hvis Plads Husmændene efter den nye
Lov kan erobre.
Men selve Kommunens Bestyrelse — er det da i hvert Fald ikke
en Sag af samme Vigtighed for det store Hartkorn som for det lille? Nej.
Det er nemlig den anden Ting, der maa huskes. Sogneraadets
Myndighed er umaadelig begrænset. Det bestyrer Fattigvæsenet, Skolevæsenet,
Snekastningen, ja er der egentlig stort mere det kan atgøre uden at
spørge Amtsraadet om Forlov. Man behøver blot at gennemlæse den
lange Fortegnelse over de Sager, til hvis Afgørelse Amtsraadets Samtykke
udfordres, og man vil snart overbevise sig om, at Sogneraadet er et Sted,
hvor der mere snakkes end slaas. Ganske vist er Kommunens Budget i
Sogneraadets Hænder. Men den vigtigste finansielle Myndighed,
Skalte-ligningen, er nu ved de i den nye kommunale Skattelov indførte faste
Vedtægter for Ligningen blevet afkortet til en ufarlig Magt.
Det er da formodenlig Amtsraadene, Grev Frijs tænkte paa, da han
talte om, hvordan „de besiddende" udenfor Gaardmandsklassen skulde
„garantere sig". Thi at holde Byraadene udenfor den almindelige
Valgret, naar den indføres i Sogneraadene, lader sig virkelig ikke gøre. Selv
om Greverne ikke har megen Respekt for Principper, maa de dog
begribe, at almindelig kommunal Valgret ikke har mere med Bønder at
gøre end med Borgere. Ellers kunde man lige saa godt indføre
For-samlingsret eller Religionsfrihed paa Landet men ikke i Byerne. Den
almindelige Valgret er ligesom Friheden et absolut Krav, den stiller Sagen
paa Spidsen. Gaar man med, maa man gaa til Yderligheden, eller
ogsaa man lade være med at gaa med.
Derfor vil det ogsaa blive vanskeligt for de Frikonservative at holde
Amtskommunerne udenfor. Thi Venstre har rejst Sagen som et Princip,
ikke som en Sag mellem Gaardmænd og Husmænd, men som en Sag
til Ære for det almindelige Demokrati. Saaledes maa de Frikonservative
tage Sagen eller ogsaa afvise den. Men det sidste kommer til at koste
dem den enestaaende behagelige og magelige Stilling, de nu indtager i
Rigsdagen, den eneste, der ret konvenerer den, der samtidig skal passe
sine Jagter, sine Rejser og alle de andre „Herligheder".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
