Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: V. Pingel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
V. Pingel 18
Øjeblikke i vor parlamentariske Historie. Der havde Natten forud
været et langvarigt Nattemøde, „en Eksperimentets Nat" kaldte
Pingel den, fordi han mente, man havde eksperimenteret med Tingets
Værdighed. Nu laa atter Dagens Lys over Forhandlingen; Nattens
„vinkransede Faun "-Stemning var slaaet om til en meget ædruelig
Tømmermands-Stemning, som passede udmærket til den Tale Pingel
holdt. „Dagen derpaa" kunde den hedde.
Dette Sammenstød mellem Pingel og Brandes var ikke en
Turnering af den Slags, der saa ofte finder Sted mellem Medlemmer
af en parlamentarisk Forsamling, og hvori der, selv naar det gaar
haardest til, altid er et Stykke af den kvantvise Fægtning mellem
Chilian og Marcolfus. Denne Gang var det Alvor. Thi dette
Opgør var en Episode i den Strid, der aldrig synes at skulle hvile
her i Landet, formodentlig fordi den bunder i en dyb Modsætning
mellem to Racer eller Anlæg i Folket, den Modsætning, hvorom
de største Digterværker i vor Litteratur handler, ligefra „Alladdin"
til „Lykkeper". Og det var ikke døve Klinger, der krydsedes her,
hvor to jævnbyrdige Begavelser stod overfor hinanden, Pingel med
større Talekunst og Dybde i Tanken, men Brandes stærk ved det
praktiske Arbejde og den Pengemagt, han havde tilført Venstres Sag.
Med denne Tale brød Pingel endeligt med sine gamle
Meningsfæller og gik som Politiker over paa den moderate Side. Han
havde allerede om Sommeren, faa Dage før Holsteins Udtræden,
„sagt Husbond op" i sin Valgkreds. Han følte sig aabenbart nu
lettet Hans saarede Hjærte fandt Lise ved at være kommet ud
af et Forbund med Mænd, som han følte som sine Fjender. Hans
trætte Sind fandt Hvile ved Tanken om, at det snart skulde kaste
den politiske Byrde af sig, og hans moralske Følelse fandt sig
tilfredsstillet ved den fortjente Ydmygelse, Venstre nu stod overfor:
at maatte ende en Strid, der var begyndt saa letsindigt og ført
saa ynkeligt, med en paa tarvelige Vilkaar indgaaet Overenskomst.
Men ikke ulig D. G. Monrad følte han, trykket af Nederlaget
og Spørgsmaalet om sin egen Andel deri, Trang til at gøre
Regnskabet op paa en mere samlet Maade. Hvad Monrads „politiske
Drømmerier" betød for ham selv, eller Goldschmidts „Livs
Resultater" eller Pontoppidans „Lykkeper" — et „ad se ipsum" — det
blev nu for Pingel det lille Skrift „Et politisk Tilbageblik", som
han udgav i Efteraaret 1891.
Et dybt Indtryk maa Enhver, der ikke er en blind Partigænger,
faa ved at læse dette Skrift. Det er i Formen meget maade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
