Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: V. Pingel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v. Pingel 19
holdent, i Tonen meget nedstemt, men under dette låve Mæle
skælver en Lidenskab, der gør Forfatteren skarpsynet til det yderste,
bevinget i sine Udtryk omtrent som Drachmann i .Forskrevet*,
og selv hvor han er uretfærdig, dog personlig sand og retfærdig.
Et afgørende Parti af Skriftet er vendt mod Hørup, men
træffer dog ham kun saavidt, at det ogsaa træffer alle dem, der
foruden ham bruger og har brugt Ordets Magt til hensynsløst at
skaffe sig Magt i et politisk Formaals Tjeneste. Pingel gør her
Hørup til en Tilhænger af den Grundsætning, at i Politik gælder
det ikke om at moralisere, men om at bruge de Instinkter, der er
i Folket og navnlig dem, der ligger fastest men maaske ogsaa
lavest i det, til at skaffe sig Magt. Lad Hørup have ment
saaledes — er han dermed en Undtagelse fra andre Politikere? Eller
j hvert Fald fra saadanne andre Politikere, hvis Opgave er skabt
af de hjemlige Modsætninger og begrænset til det hjemlige Marked?
Der bliver baade her og andre Steder Spørgsmaalstegn at
sætte. Men hvilken Uro sætter disse Sider ikke Læserens Sind i.
Derved faar det lille Skrift en blivende Betydning foruden det
historiske Aktstykke, det er.
Dette Skrift er Pingels politiske Svanesang. Han sad endnu
i den følgende Samling paa Rigsdagen, men tog kun ringe Del i
Forhandlingen. Efter at Forliget var sluttet, holdt han for sidste
Gang en Grundlovstale om dets Betydning. Saa gik han bort,
ind til Ensomheden, sikkert med Bevidstheden om, at der, som
han havde sagt i Anledning af Holsteins Bortgang, nu hørte
grovere Arbejdsredskaber til i den danske Politik end dem,
Naturen havde udrustet ham med.
Under Omtalen af en afdød Venstremand stod det nylig at
læse i „Politiken,* at Højre paa sin Samvittighed ogsaa havde
den Synd, at have holdt denne Mand nede. Ja, Martyrer var de
jo alle. Lad Pingel, skønt han blev kastet ud af sit Embede, blive
forskaanet for at komme med i dette Optog. Venstre skulde
derimod prøve sin egen Samvittighed en Smule paa dette Spørgsmaal:
Hvordan gik det egenlig til, at saa uegennyttige Mænd som Pingel,
Holstein og andre af de mindre kendte, ikke kunde hævde deres
Plads i dette Parti?
Erik Henrichsen
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
