Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henri Nathansen: Tre Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Tre Breve
Skygger af lumske og laadne Dyr, og Strømmen dernede gled forbi
og forbi, blinkende i Skæret fra en Lygte som et vildt og smilende Øje.
Fodtrinene bag mig jagede mig gennem de snævre, ensomme
Gader ... jeg løb ... de listede bag mig som paa Filt, og Angsten
for en Haand, der greb ud i Mørket efter mig, gled blød og luftig
over min Nakke ...
Og kom jeg saa hjem til mit Logis og følte mig op ad
Trapperne og gennem de skumle Gange, hvor Mørket laa i Baghold,
og den sorte Stilhed kogte i mine Øren — og sad jeg endelig inde
paa mit Værelse ud til den dybe Brønd af en Gaard, som lukkede
mig inde mellem sine stumme Mure, og saa’ Lysets viftende
Skygger over Værelsets tynde Lærredsvæg, der løftede og sænkede sig
som’ et sagte aandende Bryst — da følte jeg alle den store Bys
listende Skygger krybe ind til mig, gennem det aabne Vindu, fra
Panelernes hemmelige Suk og fra Alkoven, der stod som en aaben
Kiste derhenne og ventede og ventede tyst og taalmodig–
Nu er jeg her i denne satte og borgerlige Kræmmerby. Jeg
ser paa dens Ansigter, og synes de minder mig om Danmark —
Kræmmersjæle! Hvor længe bliver jeg her? Jeg har gaaet
omkring langs de pyntelige Kanaler og set Pigerne skure
Stentrapperne paa Fortovene. Ogsaa det har mindet mig om Danmark og
Nykøbing og „Lykkens Bo". Tiden staar stille, Solen staar stille
... Sol, staa stille .. ? Kan du huske .. ?
Vi gaar gennem duvende Marker
dybere, dybere ind —
jeg ser dit Smil, der brister som gyldne
Bobler 1 Sol paa din Kind.
Det aander sagte af Honning,
fra Mark, fra Luft, fra din Hud.
Solen har glødet mit Hjerte til Guld
og aabnet din Favn som en Blomst, min Brud —
Sol, staa stille i Gibeon — —!
Jeg løfter mit Hoved i Maanelyset,
Natten er skælvende tyst.
Smiler du, kære — dit Smil er saa tungt
og dit Blik saa blegnende lyst.
Hørte du Natten sukke i Løvet —
sukker du ogsaa bedrøvet?
Elskede — Maanen staar hvid og sval
i Nattens duftende Blaa —
jeg kysser dens skælveude Blomst paa dit Bryst.
— — Maane i Ajalons Dal!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
