Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Bondestandens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163 Bondestandens Revision
komme en vis Rytme i Arbejdet — ja Tilegnelsen af selve
Haande-laget er en Betingelse for overhovedet at blive regnet med, men
forøvrigt breder den vundne Færdighed sig mere ved Smitte end
i Kraft af nogen Udvikling. Thi ingen giver sit Arbejde til
Naboen eller tilstaar at have modtaget af denne.
Hver vogter omhyggeligt paa sine Frembringelser, og hvor
meget han naar kan derfor ligefrem maales paa den Dynge af
færdige Varer, der ligger foran ham. Der bliver under denne
Metode udfoldet megen Sindrighed. Der bliver frembragt enkelte
Genstande af megen Finhed og Smag, men Afstanden mellem det
ringeste og det bedste er ikke særlig stor, fordi Forskellen mellem
hvad de enkelte kan drive det til, naar Fremgangsmaaden og
Udgangspunktet forøvrigt er ens, er saare begrænset. Den enkelte
Ték-niker kan vinde Ry hos sin maabende Samtid, men de samme, der
med saa meget Nag skævede til Naboen, medens de udførte deres
smaa Vidundere af Flid og Taalmod, vil gaa ind i Eftertidens
Bevidsthed under Ligegyldighedens fælles Inkognito. Man vil tage
deres Værker i Haanden som man tager en smuk kinesisk Vase,
og man vil blot spørge: „Fra hvilket Dynasti?’ Der er j det
hele taget noget kinesisk ved Metoden. Tilførselen af Iagttagelser
stopper hurtigt og man vil i Stedet gentage og variere.
Finheden og Smidigheden stiger indenfor den givne Begrænsning, men
Friskheden gaar tabt. Samtidig med Stilstanden vil Tilfredsheden
vokse. — Aldrig er Teen blevet serveret i tyndere Kopper og
aldrig har Mandarinerne gensidig vist hinanden større Agtelse.
Men Arbejdet kan være baaret af en helt anden Fællesfølelse,
saaledes som vi ser det i Kunstens og Litteraturens store Perioder.
Den enkelte er ikke bange for sin Nabo har ikke Tid til at
overveje, hvem af dem der er dygtigst. Selve Sagen lægger Beslag paa
hans Kræfter og han har den glade Fornemmelse, at mange i
Kraft af fælles Tid og fælles Land arbejder i samme Retning som
han selv. Han hører om Resultater, der er naaet og han tager
Fingerpeg deraf. Han møder Vanskeligheder, han ikke kan løse
og lader dem gaa videre til sin Nabo. Et Skridt fremad af den
ene er et Stykke Vej sparet for de andre. En saadan Metode frigør
Personlighederne, forlener dem med deres sande Ejendommelighed
— deres eget Væsens. Den enkelte føler sig baaret af det hele
og naar længere end han ellers vilde have kunnet. Bliver han
end ikke selv den største, har han dog den frodige Følelse af at
have Del i hans Storhed. Ved et saadant Arbejde er den itali-
ll*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
