Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Bondestandens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Bondestandens Revision
enske og hollandske Malerkunst blevet til. Emnerne er gaaet fra
Haand til Haand og er stedse vokset i Dybde og Rigdom fordi
enhver Ændring har været et Udgangspunkt for nye Anstrengelser.
Forholdet er lettere at paapege paa Billedkunstens Omraade.
Den formelle Bestanddel er her af større Betydning og undergaar
ikke saa let Forandringer. Overhovedet sker Befrugtningen for de
forskellige aandelige Væksters Vedkommende som for Planternes
paa forskellig Vis, og for Digtekunstens hyppigt gennem
Luften. Derfor er Resultatet ofte ligesaa utvivlsomt som dets
Opstaaen er vanskelig eller umulig at at eftervise. Vil man have en
Forestilling om, hvorledes et saadant Fællesskab tager sig ud, behøver
man blot at betragte den norske Realisme og sammenligne Ibsen,
Bjørnson og Lies Værker, se hvorledes Figurer ligner hinanden
eller er i Slægt med hinanden, hvorledes Tanker kommer igen i
forskellig Belysning, og hvorledes de samme Problemers Løsninger
mødes og krydses.
En lignende Enhed præger de senere Aars jydske Litteratur.
Fælles Figurer og Motiver fører fra den ene Bog til den anden.
Man taber aldrig den sidste Havn af Syne før man har naaet den
næste. 0 for 0 ser man Kunstens Arkipelag hæve sig op over
Vandfladen. Sammenlign „Bjærregaarden" og »Vredens Børn" med
Marie Bregendahls vægtige og lødige Fortælling „Hendrik i Bakken".
Det er let at se i hvor meget disse Bøger ligner hverandre, frembragte
som de er af ikke altfor forskellige Forudsætninger. Der er ogsaa
Grund til at tro, at de tre Forfattere indbyrdes har paa virket
hinanden om ikke paa anden Maade saa ved at yde hinanden
Læ. Men ingen vilde falde paa at forveksle dem. Det er tre
Personligheder, mellem hvilke Fællesskabet er ganske naivt,
betinget af fælles Jordbund og fælles Luft.
Den ene kan finde et Motiv lidt før de andre, men disse tager
det, hvis de har Lyst, fordi det passer deres Formaal (Gaardens
Opvaagnen, vild Kørsel o. lgn.). Fra Marie Bregendahl, der uden
Tvivl er den dybeste Menneskekender af disse tre, er Vejen ikke
uoverkommelig til Jakob Knudsen. Hendrik i Bakken og den gamle
Hjarmsted i „Sind" kan ikke bo mange Mil fra hinanden. Fra
Jakob Knudsens knortede Lidenskab gaar Færden videre til Johs.
V. Jensens voldsomme Stemningsliv, der er i saa nær Slægt med
Lidenskaben, og mon der ikke skulde være traadt en Sti mellem
et lyrisk Temperament som Jeppe Aakjær og denne lidt
afsidesboende Stemnings-Troldmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
