Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Religiøs Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religiøs Litteratur
271
lunde er overflødige. Thi denne Bog er et virkeligt Kildeskrift, som
senere Tider Vil ty til. Derimod skæmmes Bogen en Del af tilfældige
Avisudklip om Jul under fremmede Breddegrader, og af forskellige ræddelige
Oversættelser, som han lader en vis Kirst. Møller besørge. Her, hvor
det gælder fremmed Arbejde, røber Forfatteren en mærkelig Kritikløshed.
Bogens Hovedsvaghed ligger ellers i Kompositionen. Det første
Afsnit handler om Allesjælesfesten med dens Kultus af de afdøde og er
med sin Rigdom af Iagttagelser og Paralleler fra alle Europas Folkeslag
(blandt hvilke dog Litauerne og Nygrækerne mærkeligt nok savnes) ganske
særligt fængslende. Da Kildestederne i hvert enkelt Tilfælde angives, opfyldes
selv de strengeste videnskabelige Krav. Overgangen til Julefesten sker
med et Afsnit om den gammelnordiske, hedenske Jul, som Forfatteren
betragter som en Slags Sjælefest, der holdtes ved Midvinter for at
fordrive de onde Aander. Han forkaster altsaa den tidligere Anskuelse om,
at det var en Solfest. Begrundelsen og dermed Forbindelsen med det
foregaaende synes dog lidt svag, og navnlig savner vi ét: Paavisning af,
hvorledes denne Sjælefest smeltede sammen med den kristne Jul, hvilke
Rudimenter af det gamle der blev tilbage o. s. v. Efter Kapitlet hedensk
Jul skulde vi have haft det om den kristne Julefests Opstaaen og
Vandring Nord paa, men i Stedet herfor gaar Forfatteren lige over til
hyggelige Skildringer af den nordiske Jul i Begyndelsen af det 19de Aarh. Nu
er der ganske vist baade i Danmark, Sverige, Finland, men særligt i Norge
Vidnesbyrd nok om, at Rædslen for de onde Vætter var særlig stærk i
Juletiden. Men det nævnes rent i forbigaaende som en Biting, og vi faar
ikke at vide, om der her virkelig er en direkte Forbindelse med
gam-melhedensk Jul. I Nutidens Grækenland er Sjælene især paa Færde
mellem Nytaar og Theofani, men kun fordi den kristne Festtid vækker et
tilsvarende Røre blandt de døde. Bogen indeholder saaledes en Samling
fortrinlige Enkeltheder, men der mangler en indre Forbindelse. Ofte
savnes ogsaa Forklaringer af Fænomenerne. Sjælenes Sult (S. 32 f.), de
forskellige Klasser af døde (S. 42), de hvileløse Sjæle fra Havet (S. 66)
o. a. udledes ikke af Oldtidens Gravskikke eller af folkelig Tillempning og
Forening af gammel og ny Udødelighedstro, men staar dér som
uforklarlig hedensk Daarskab. Af egentlige Fejl er der ikke mange. Udtrykket:
fælles Gravsteder i Oldtidens Grækenland er uklart og urigtigt. Oldtiden
kendte meget vel Gravpladser med Enkeltgrave som vore, og det ikke
alene for fattige. Naar de kristne ønskede at begraves nær Martyrernes
Grave, var det, fordi de troede, det vilde være en Fordel paa
Opstandelsens Dag. Mærkeligt er det, at Forfatteren, der dog er en Mand af den
gamle Skole, gentagne Gange tillægger Horats O vids Fasti. Og hvor
beundringsværdig hans Litteraturkendskab end er, mærker man dog af
og til, at han ikke helt følger med. Ellers vilde han i Omtalen af
Virgils Spaadom (IV Ecloga) eller af Augusts Syn sikkert have medtaget de
mærkelige Dekreter fra Aar 9 og Aar 2 før Kristus, fundne i Priene
og Halikarnassos, i hvilke Kejserkulten finder Udtryk, der paa en ganske
ejendommelig Maade foregriber Evangeliernes Ord. Augustus kaldes her
ligefrem Menneskeslægtens Frelser, der kommer med Fred til Jord og
Hav og alle Byer, der standser Krigen og bringer Orden i Verden; hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
