Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Gigas: H. C. Andersen illustreret i Udlandet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27(j H. C. Andersen illustreret i Udlandet
(en Barndomserindring fra Odense er desuden med i den
sidstnævnte Historie). Manden med „det gode Humør" har til Fader
en livsglad københavnsk Ligvognskusk, han promenerer sin
gemytlige Livsironi paa Assistenskirkegaarden, og han henter Stof til den
af Adresseavisen. Et helt Skatkammer af Københavnerier er
„Lykkens Galocher", i den Grad, at man ikke kan begribe, hvor nogen
kan faa noget rigtigt ud af dette
Eventyr uden at være fortrolig
med Østergade og Kongens
Nytorv, Hospitalsgitteret i Bredgade
og Frederiksberg Allé. Er der
Køgeminder i „Under Piletræet",
danner fynske Herregaarde vist
uden Spørgsmaal Baggrund ikke
blot for „den lykkelige Familie",
men ogsaa for „Svinedrengen",
medens „Ib og lille Christine"
ikke mindre end „En Historie
fra Klitterne" for en stor Dell
virker ved det jydske Sceneri, set
med Digterøje, men med
Henblik paa Læsere, der ikke staar
vildfremmede over for det.
Vi kunde fortsætte en Stund
paa samme Vis; men endnu skal
blot fremhæves, at det mytiske
hos Andersen, Sagnfigurerne og de Folkeovertroens Skabninger, der
er vandrede over i hans Eventyr, mest er af dansk eller i alt Fald
nordisk Oprindelse, — det vil sige: saadan som han fik dem; thi
lige over for Folklore-Studiet nu til Dags tør man jo knap tale om
virkelig „dansk" eller „nordisk" Oprindelse. Naar han genfortæller
Folkeeventyr — paa sin egen Manér —, saa er det oftest efter den
danske Iklædning, hvori et af de internationale Emner har været
ham fortalt. Holger Danske i Kronborgs Kasematter har for
fremmede Læsere jo omtrent kun Turistinteresse. Havfruerne,
Elverfolket, Nisserne og Troldene hos Andersen har — mere eller mindre
udpræget — dansk Indfødsret. I „Elverhøj" stævner han hele det
skandinaviske Troldtøj, baade det luftige og det vaade, det
gemytlige saavel som det fæle, til en lystig Fest, hvor endog Helhesten
7. Til „Den grimme Ælling", af 0. Speckler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
